590 / 654
580
R. Berg
Denne Sang blev af Mag. J. C. Lindberg i hans Blad
„Dannebroge“ anset for at overgaa alle de Sange, „der
ellers ved denne Lejlighed have set Lyset“.
Kramp har i det hele baade ved denne og andre Lej
ligheder følt sig som en hædret Mand; men hvad der
var det vigtigste for ham, han havde ved hele sin Virk
somhed baade inden - og udenfor Snedkerne faaet et
Springbrædt, der kunde tjene ham til at udstrække sin
Virksomhed for en videre Kreds, naar Lejligheden bød
sig til.
Denne Lejlighed kom med Christian VIIIs Tronbesti
gelse, da den i Trediverne latente liberale Bevægelse brød
løs og bl. a. ogsaa rettede sig mod Lavsvæsenet. Det
skulde enten helt afskaffes eller dog saa vidt reformeres,
at det ikke længer blev nogen Hindring for Næringsfri
heden.
Indenfor Haandværkerstanden følte man Jorden
brænde under sig, og da Magistraten i København 1840
nedsatte en Komm ission til Undersøgelse af Lavsvæse
net, var man klar over, at der maatte gøres noget. Der
blev blæst til Samling, flere Møder blev afholdt med det
Resultat, at man vedtog at søge oprettet en Haandvær-
kerforening, der kunde optræde som Organ for samtlige
Haandværksfag.
At Sam lingsideen er udgaaet fra Kramp, er der næppe
Tvivl om. I hvert Fald er det ham, der har skrevet Ind
bydelsen til Foreningens Dannelse. Han var jo vant til
at føre Pennen, og her saa han V irkeliggørelsen af en
længe næret Plan. At han ogsaa valgtes ind i den forbe
redende Komité og kom til at udføre en væsentlig Del af
dens Arbejde, kan man næsten sige sig selv. Han var
ikke af dem, der holdt sig tilbage, og man maa ind
rømme, at han havde en vis Ret til at tro, at han var
selvskreven til at være Leder. Men her led han en Skuf
felse. Det blev ikke ham, der blev Formand, men i første