593 / 654
Johannes Lasenius Kramp
5 8 3
liden Sangbund hos sine samtidige, men overfor den Pa s
sivitet tor ikke at sige Modvilje, som han mødte, gav
han ikke op. Han vilde føre sin Sag igennem, og han
vilde ogsaa selv være Manden, der kom til at staa i Spid
sen for den. Kunde han ikke blive den førende indenfor
Haandværkerforeningen, vilde han prøve paa at blive det
udenfor denne.
Den 10. August 1843 fremsatte han et Forslag til Op
rettelsen af et „Institut“ for Haandværkere til Haand-
værkerforeningens Bestyrelse. Det hedder heri:
„Der er i vor Tid udrettet Meget for blandt alle Stæn
der at udbrede og fremme nyttige Kundskaber; men lige
som der i denne Henseende endnu staar Betydeligt tilbage
at bringe i Stand, saaledes er der navnligen for Haand-
værkeren, som saadan, kun sørget lidet. — Hvad man i
andre Lande søger at berede og opvække ved populære
Skrifters Udgivelse, der ere beregnede paa de arbeidende
Classers Tarv, har man ikke en Gang begyndt p a a .--------
Men skal en Nation hæve sig i Kunst og Industri, er det
ogsaa uomgjængelig nødvendigt, at Individerne i saa-
danne Virkekredse hæve sig til en vis Grad af aandelig
Cultur og Dygtighed, uden hvilket Intet er at udrette og
Intet at vente, naar man, som er uundgaaeligt, skal træde
i Concurrence med andre Nationer“.
Kramp foreslaar nu at oprette en dertil egnet Under
visning, og at det blev Haandværkerforeningen som saa
dan, der førte den ud i Livet.
Men, ender Kramp sit Forslag, det maatte „efter de af
mig gjorte Erfaringer ogsaa være mig om at gøre, at
ikke en Bestyrelse, sammensat af heterogene og vexlende
Kræfter, kom til at lede Foretagendet, hvorved Ideen
kunde forvanskes og alle saadanne forskjellige Hindrin
ger opstaae, som forhalede Værket i dets Fuldførelse; thi
det er stedse ved intetsigende, udtværende Discussioner
og deraf opstaaende Meningsuligheder eller endog Stri