589 / 654
Johannes Lasenius Kramp
5 7 9
Danmarks Dronning! Du, som pleier
Moderlig de Smaae,
At de Spirer, Danmark eier,
Frodigt trives maae.
Medens Arbeidsmand nu gavner,
Ei et Ly hans Glutter savner.
Hver en Moder vil Dig ligne,
Slægter dig velsigne!
K ongesøn ! Sin Skjæbne Folket
Med Dig knytte vil.
Hvad vi har Din Fader tolket,
Skal Du beile til.
Danmark har velsignet Pagten;
Folkets Kjærlighed er Magten,
Som Du gjennem Fred og Fare,
Brav og gjæv bevare.
Fyrsteb rud ! hvis milde Øie
Skued nys vor Strand.
Nu blandt vore Dale, Høie
Er Dit Fædreland.
Slut Dig kun til Frændeflokken,
Danmark Roser snoer i Lokken.
Du vil og den Sandhed lære:
Her er godt at være!
Danmark, deiligst Vang og Vænge!
E lskte Fædreland!
Fred og Lykke blomstre længe
Paa din grønne Strand.
Hilsæl: Christian, Danmarks Konning,
Caroline, Danmarks Dronning.
Folket i sin Arm omfatter
Eders Søn og Datter!“