586 / 654
5 7 6
R. Berg
Kjøbenhavn ejer dygtige og duelige Snedkere, og omend-
skøndt vi en Gang stode Udlandets Snedkere ved Siden,
kan jeg dog ikke dele Mening med dem, der endnu end-
ogsaa fra Smagens Side dristigt vil sætte os i Rang med
hine, men troer meget mere at burde bemærke, at vi
slide paa en gammel Hæder, der stærkt trænger til at
restaureres“.
Kramp havde Held med sin Indbydelse, for saa vidt
som Foreningen kom i Stand den 18. September 1837,
og at han valgtes til dens Formand, er en Selvfølge.
At det ogsaa hele Tiden havde været hans Hensigt at
staa i Spidsen for Foreningen, er der ingen Tvivl om,
ligesom man næppe gætter fejl i, at naar han vilde have
en særlig Sammenslutning dannet, var det for selv at
være Fører.
Kramp var ikke saa lidt ærgerrig, han mente sig kal
det til at være den ledende, og fuld af Ideer, som han
var, kunde han ogsaa faa mange til at følge sig ved den
Enthusiasme, han udfoldede. Han saa sig selv som
Haandværkets Førstemand, og ved de Evner, han sad
inde med, mente han sig ogsaa berettiget til at raade.
At der maaske ubevidst ogsaa har ligget den Tanke bag
ved hans Virksomhed at komme bort fra at være ud
øvende Haandværksmester og kunne hellige sig sine Re
formideer, er ikke usandsyn ligt. At denne Idé ogsaa nu
og da er traadt ret stærkt frem, er muligt. V ist er det i
hvert Fald, at han baade indenfor sin lille Forening og
senere ved V irkeliggørelsen af sine andre Planer mødte
stærk Modstand og Forsøg paa at sætte ham i anden
Række.
Indenfor „Snedkernes Tegneforening“, som den senere
kom til at hedde, var der i hvert Fald ikke udelt T ilslu t
ning til hans Planer, og en enkelt Gang blev han endog
for en Valgperiode væ ltet som Formand.
Givet er det, at Kramp langtfra naaede det, han havde