591 / 654
Johannes Lasenius Kramp
5 8 1
Omgang Snedkermester A. D. Andersen, en af dem, der
baade sk ju lt og aabenbart havde modvirket ham inden
for Snedkerlavet. Kramp maatte nøjes med at blive Se
kretær.
Spørger man hvorfor, er Forklaringen sikkert den, at
Kramp ofte har udfoldet et vist Friskfyrsvæsen overfor
de gamle, tit ogsaa viste sin Overlegenhed og endelig var
paa Færde baade i Tide og Utide med sine forskellige
Ideer. Desuden stod han ikke alene med sine Reformfor
slag. Der var flere andre unge, som ogsaa sad inde med
Lyst til at spille Rolle, og deres Indflydelse viste sig nu
ved Starten af Haandværkerforeningen paa den Maade,
at man ikke var fri for at genere Kramp. Da han saaledes
stillede Krav om at faa 25 Rdl. pr. Kvartal stillet til
Raadighed for Udførelsen af Foreningens skriftlige Ar
bejder, var man smaalig nok til kun at tilbyde ham 12
Rdl. 3 Mk. Men da blev Kramp ogsaa for Alvor vred,
og i en Skrivelse, der baade havde Næb og Klør, læste
han Bestyrelsen Teksten. Bl. a. siger han: „Erfaring har
allerede i dette Stykke ifølge et foregaaet Tilfælde i For
eningen lært mig, at færdigt Arbejde vurderes for intet,
at Mistanke undgaar selv ikke den mest rettænkende
Mand, at Tactløshed finder en Sti, var det end en snæ
ver og snavset Hulvej, der skal passeres for at naa Maa-
let, naar det gælder om at faa sin egen Vilje og person
lige Smaalighed f r e m ------------- “.
Det er forstaaeligt, at den Slags Tracasserier maatte
gaa Kramp til Hjertet, ligesom dette, at han følte sig
modarbejdet og i bedste Fald kun havde valen Støtte for
sit Arbejde.
Han har følt Modstanden, og det har pint ham, saa
meget mere som han ikke var nogen velhavende Mand.
Hans Snedkeri gik daarligt, og han, der var gift og havde
mange Børn, kunde ikke arbejde gratis. Han maatte se
sig om efter Indtægter, hvor de var at finde, men netop