588 / 654
5 7 8
R. Berg
Kramp rystede Viser ud af Ærmet i Hundredvis, og
ligesom han havde været stærkt brugt som Digter i alle
de Foreninger, hvor han havde været Medlem, saaledes
blev han det nu ogsaa indenfor Snedkerlavet. Det var
Klublivet, han indførte i Haandværkerkredse. Noget
fremmed har det sikkert forekommet de fleste Mestre,
naar han i en af Viserne synger:
„At sidde her ved fyldte Fad,
Med ægte Drue i Pokalen,
Og sjunge mangt et lystigt Qvad,
Saa det mon runge højt i Salen.;
Se saadan sam les vi i Lag,
At lønne velanvendte Dag.
Gid ofte efter fuldendt Id
Vi her om Bordet sam les glade,
Da sjunges vil i fjærne Tid
Om Lauget her i Grønnegade,
Dets bedste Held er Alles Maal:
Op, tømmer Snedkerlaugets Skaal!“
Kramp var bleven Haandværkets Sanger, og det var
derfor ganske naturligt, at det blev ham, der kom til at
skrive Sangen ved Haandværkerstandens Lykønskn ings
tog i Anledning af Kronprins Frederiks og Kronprinsesse
Marianes Formæ ling 1841.
Den lød saaledes:
„Danmarks Drot! til dig mon drage
Konstner, Haandværksmand!
Huld vor H ilsen Du modtage,
Dig er kjær vor Stand.
Stedse var Dit Med, at Aanden
Skulde knytte Konst til Haanden.
Fader! derfor sønlig Kjæde
Glædes ved Din Glæde!