594 / 654
584
R. Berg
digheder, at man for Bagateller ofte glemmer den vigtig
ste Side af Sagen og trætter eller rent qvæler de Kræfter,
der egentligen skulde forskaffe det Hele Liv og Aande“.
Kramp maatte derfor ønske, at han „som Stifter har
T illadelse til fortiden at foreslaa og vælge de Mænd, jeg
i Forening med mig selv ønsker til at styre Anstalten,
uafhængig af H aandvæ rkerforen ingen --------------
Kramp kendte sine Pappenheimere, men de aabenbart
ogsaa ham, thi Svaret blev en Afvisning, da man ikke
kunde gaa ind paa P lanen „under de Betingelser, som
Proponenten havde op stillet“, men man ønskede, at han
uafhængigt af Haandværkerforeningen maatte opnaa at
bringe den i Stand.
Højst sandsyn ligt har Kramp forudset dette Svar og
været paa det rene med, hvad han vilde gøre, th i allerede
smaa to Uger efter Afvisningen, der skete den 11. August,
stiftede han den 24. August provisorisk „Det techniske
Selskab“, der endeligt konstituerede sig den 18. Sep
tember.
Nu skulde der handles og blev handlet. De Mænd, der
sammen med Kramp var Stiftere, var alle kendte og
fremragende Haandværksmestre, af hvilke navnlig Sned
kermester A. D. Andersen, Hof-B likkenslager Fritz
Meyer, Snedkermester P. C. Thymann og Malermester
C. C. T illy var dygtige og ansete ogsaa udenfor deres
Fag.
Men naturligvis var det Kramp, der fik og udførte alt
Arbejdet med at udsende Indbydelser, skrive Andragen
der, lave Timeplaner og Instrukser. Han var jo ogsaa
Sjælen i det hele, og det kan derfor ikke undre, at han
nu ogsaa i alt vilde være den raadende. Indenfor Besty
relsen havde han tiltænkt sig Stillingen som Inspektør,
Bibliotekar og Redaktør, som naturligvis skulde lønnes.
At Kramp foruden at være virksom t Medlem af Be
styrelsen ogsaa har villet skabe sig et Levebrød, er utvivl-