![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0595.jpg)
Johannes Lasenius Kramp
0
somt, men dette var hans svage Side, og her kunde han
rammes.
Nu er der næppe nogen af Bestyrelsen, der har m is
undt ham den Indtægt, han virkelig fortjente, men der
er ingen Tvivl om, at man ogsaa har villet benytte
Kramps Trang til en Indtægt til at dukke ham. Og duk
ket blev han.
Alt var ellers gaaet godt. Der var givet Bidrag fra den
Rejersenske Fond, det Classenske Fideicommis, Haand-
værkerforeningen og flere Lav, talrige Elever havde
meldt sig, og Undervisningen havde været i Gang fra
først i November 1843.
I Begyndelsen af 1844 faldt det derfor ganske natur
ligt, at Kramp vilde have sin Stilling og Løn fixeret, og
det fik han ogsaa, men rigtignok paa helt andre Vilkaar,
end han selv havde tænkt sig.
I Selskabets Møde den 16. Januar bestemtes det, at der
skulde ansættes en Inspektør, der skulde lønnes med
200 Rdlr. om Aaret og fri Bolig, men som ikke tillige
kunde være Medlem af Bestyrelsen. Men hvad der var
det værste, Posten skulde opslaas ledig, saa der kunde
indgives Ansøgning om den.
Altsaa Kramp skulde ikke blot sættes ud af Besty
relsen, men han ansaas end ikke som selvskreven til In
spektørposten.
At denne Afgørelse skyldes personlige Grunde, er
utvivlsomt. Han havde været for anmassende, og man
vilde vise ham, at det var andre, der ledede. Han kunde
blive Funktionær, og det var han nødt til at tage imod,
oven i Købet paa det Vilkaar, som staar i den Instruks,
der blev udfærdiget for ham, at han kunde afskediges
med 3 Maaneders Varsel, dog skulde det ogsaa staa i Be
styrelsens Magt at afskedige ham straks mod en Godt
gørelse af et Fjerdingaars Gage — 50 Rdlr.
Kramp fik da ogsaa at føle, at han kun var Funk
38