583 / 654
Johannes Lasenius Kramp
5 7 3
mellem Borgervæbningens Officerer, end om den m ili
tære Aand, der herskede blandt dem.
Det var dog ikke blot i Borgervæbningen, at Kramp og
Garbrecht mødtes. De to Venner, der trods Aldersfor
skellen snart blev dus, fandt ogsaa hinanden i det dra
matiske Selskab „Holbergs Minde“, hvor de begge ud
foldede deres selskabelige Talenter. Saa yndet har Kramp
gjort sig i dette Selskab, at da han i 1837 havde ud
meldt sig, beder Direktionen ham saare indstændigt om
atter at indtræde „og forblive hos os, forsikkrende, at De
herved ei allene imødekommer vort — men ogsaa hele
Selskabets Ønske“. Samtidigt beder man ham forfatte en
Prolog til Aarsafslutningen. Saa yndet var Kramp i dette
Selskab, at han i 1838 vælges til dets „Justitsdirektør“
og kort Tid efter som „dramatisk Kommissær“. I den
Anmodning, der rettedes til ham om at overtage først
nævnte Stilling, skriver Formanden: „Hvis jeg anførte,
at det vilde geraade Selskabet til Hæder, om De var Med
lem af dets Bestyrelse, vilde De maaske antage det for
Smiger, derfor tier jeg derom, men saa meget er vist,
at sættes De paa Valg, vil Stemmerne ikke være meget
delte.
Selskabet behøver Mænd i dets Bestyrelse, der baade
kunne og ville virke, og idet jeg smigrer mig med, at
De idetm indste for en Tid vil tage Byrden paa Dem for
en Mands Part, haaber jeg, at vi tre (Directionen) i For
ening dog maaske kunde udrette Noget“.
At Kramp gav efter for denne Anmodning, kan man
billige, men ogsaa, at han Aaret efter trak sig tilbage,
fordi han, som vi skal se, fik andet at varetage. Et For
søg paa at holde paa ham lykkedes ikke, selv om Sel
skabet nok saa meget bad ham derom. Det hedder i den
paagældende Skrivelse af 1. Februar 1839, at man ikke
kan m iste „en aandfuld almenagtet Mand“. Nu stod
Kramp im idlertid imod alle Fristelser.