577 / 654
Johannes Lasenius Kramp
5 6 7
dybere Lærdom, der har hængt ved. Saavidt man kan
skønne, har det snarere været den Omgang, han kunde
finde med „studerte Mænd“ i selskabelige Kredse, der
fik Betydning for ham. For Lasenius Kramps livlige Ge
myt har Klublivet i Datidens mange Foreninger, hvor
Sange, Fester, Komediespil og Skiveskydning var Un
derholdningens Clou, været saare tiltrækkende. Tidlig
vandt han her et Navn som Visedigter og Dilettantskue
spiller.
At den unge Kramp ogsaa indenfor Borgervæbningen,
hvor han skulde aftjene sin militære Værnepligt, har
søgt at avancere op i de højere Grader, siger næsten sig
selv. 1826, umiddelbart efter at han var bleven Svend,
blev han Korporal i det borgerlige Infanteri og faa Aar
efter Løjtnant efter bestaaet Officerseksamen. Han steg
senere til Prem ierløjtnant og Adjutant ved Korpset.
Der er ingen Tvivl om, at Kramp har glædet sig over
at vise sig i den prunkende Uniform med rød Kjole og
slæbende Sabel. Den selskabelige Omgang med andre
Borgerofficerer, navnlig med den kendte senere Oberst
løjtnant Garbrecht, har givet ham Lejlighed til at ud
folde den Poesi, han dyrkede ved at forfatte Sange ved
forskellige selskabelige Lejligheder. Han samlede dem
1834 i et lille Bind „D igtninge“, som han udgav paa eget
Forlag.
Gennemgaar man disse, er det klart, hvor Kramp især
har søgt sine Forbilleder. Det blev fremfor noget hos
Tieck og Novalis og andre tyske Romantikere, hvis Stil
han har efterlignet i flere Romancer og Ballader. Noget
originalt søger man forgæves i disse Digtninge, men at
det har været Lasenius Kramps Drøm at blive Digter,
er der ikke Tvivl om. Han har sværmet og fantaseret sig
bort fra Virkeligheden ind i et Eventyrland, hvor Maa-
nen skinnede, og de smaa Fugle kviddrede om alt andet
end hans „Brødstudium“.