576 / 654
5 6 6
R. Berg
haft lempeligere Kaar end de fleste andre Lærlinge, men
megen Fritid har der næppe været tilovers. I 5 Aar stod
han i Lære og blev Svend 1826. „Hans Hang til Læsning
var imidlertid saa stor“, skriver han senere, „at en
hver mulig Fritime of fredes h ertil“, og han fortsætter:
„Ved fortsat Omgang med ældre Skolekammerater, af
hvilke mange var bestem te til Studeringer, forsynedes
han bestandigt med fornøden Lecture. Efter sin Confir-
mation lod Faderen ham freqventere Søndagsskolerne,
hvor han vandt alle Skolens Medailler. Der var i denne
saavelsom i en tidligere Periode flere Gange Tale om at
lade ham betræde den lærde Bane, men de Anmodnin
ger, som i denne Henseende af Lærere og Andre stilledes
til Faderen, smertede denne, og den sønlige Følelse og
Ærbødighed underordnede sig det faderlige Ønske.“
Man skimter mellem disse Linjer Sorgen over at være
bleven et Offer for den gam le Skoles: „Skomager, bliv
ved din Læst“. Snedkeriet blev da heller aldrig andet,
end hvad han senere kaldte sit „Brødstudium“. Saare
vidt drev han det heller ikke heri, og nogen Første Klas
ses Snedker blev han aldrig. Da han i 1831 aflagde Me
sterprøve, blev det Mahognichatol og den Egetræsdør,
han havde forfærdiget, af Kunstakadem iet kun betegnet
som „antagelig“.
Lasenius Kramp havde nu ogsaa i sin Svendetid givet
sig af med alt andet end netop sit Haandværk. Han
havde vel gennemgaaet Kunstakadem iets Forberedelses
klasser, hvorfor han ogsaa kaldte sig „Architekt“. Det
har aabenbart lydt finere for ham end slet og ret Sned
kersvend; hans Stræben gik da ogsaa i denne Tid ud
paa, som han senere skrev i Erslews Forfatterlexicon,
„hans Hang til Poesi og Studier lod ham stræbe efter
studerte Mænds Omgang“.
Hvor megen Frugt denne Omgang har baaret, faar
staa hen, og sandt at sige har det næppe været nogen