Previous Page  87 / 654 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 87 / 654 Next Page
Page Background

Lidt om gamle Korts Restaureringer

75

Til Opklæbningen af Kortet medgik der ikke mindre end

6

Kilo Klister.

Det andet Kort til Københavns Stadsarkiv, jeg her skal

omtale, krævede ikke slet saa meget Arbejde, da det var

betydeligt mindre. Dets Titel er: „Plan paa de afbrente

Pladtzer udi Kiøbenhafn med Gadernes Skickelse saa-

ledis som de Her efter skal were 1730“.

Ved Restaureringen af dette Kort havde man det stør­

ste Arbejde med at afbløde den Mængde Lapper, som

velmenende Sjæle i Tidernes Løb havde paaklistret Kor­

tet, endda havde man for at gøre det rigtig godt flere

Steder klæbet indtil 3 Lapper oven paa hinanden. Ogsaa

her maatte der udvises Forsigtighed for ikke at komme

til at ødelægge de kolorerede Linier ved Afblødningen af

Lapperne. Ved Afblødningen af det gamle Kort viste det

sig at være opklæbet paa 2 forskellige ældre Kort, det

ene var et fransk Kort over Alsace-Lorraine 1696, det

andet en Del af et Tysklandskort, antagelig fra samme

Tid. Efter Rensningen og Restaureringen blev det hele

klæbet paa Lærred.

Med dette lille Bidrag haaber jeg at have vist, at vi

ogsaa herhjemme har et aabent Øje for Bevarelsen af

vore gamle Kort.