90 / 654
7 8
Carl v. Kohl
at skulle gardere sig over for sine egne Betjente, der
alle i Aarevis havde været ansat, tænkte han ikke !
Det var derfor „med største Bestyrtelse“, at han d. 31.
Maj 1754 opdagede, at der i Arkivet manglede et stort
Antal Pakker Dokumenter, der maatte være bortst jaa-
let af et „ugudeligt og dog icke fremmed Menniske“, der
havde forstaaet at tilsløre sit onde Foretagende ved sta
dig at lægge andre Pakker hen paa de borttagnes Plads,
saa at det ved første Blik ikke kunde ses, at der mang
lede adskillige. Men efterhaanden var Forbryderen ble
vet saa fræk og uforsigtig, at en Opdagelse maatte ske.
Den 1. Juni indberettede Arkivaren Tyveriet til de De
puterede i Kommissariatet, og den foreløbige Undersø
gelse henledede Mistanken paa en Skriverkarl i Arkivet,
Hans Rondrop,
der straks blev taget for og allerede d.
3. s. M. tilstod „generellement“. Den af ham skrevne og
undertegnede T ilstaaelse lød saaledes:
„Af Ungdoms Daarlighed og Ubesindighed har ieg
udaf Land-Etatens General-Commissariats Archiv ud
taged eendeel Papirer og Documenter tiid efter anden,
og bortsolgt til Urte-Kræmer Nicolai Christensen
boende udi Knabroe-Stræde, uden nogen andens Drift
eller T ilskyndelse; hvilcken m in ubetænksomme be-
gangne Forseelse ieg herved i allerdybeste Underda
nighed, som eet Fattigt Fader- og Moderløes-Barn, vil
underkaste mig Deres Kongl. Mayst.s store Naade og
Mildhed.
Kiøbenhafn den 4. Juni 1754.
^ Rond rop“
Da Rondrop saaledes „uformodentlig var couperet mit
i hånds tyviske Carrière“, var han straks blevet indsat
i Arrest, først i Hovedvagten, senere i Blaa Taarn, og
de første Skridt derefter bestod i, at Komm issariatet be
ordrede Pahl til snarest mulig at forfatte en udførlig Li
ste over de Papirer, der „paa saa formastelig og tyvisk