94 / 654
8 2
Carl v. Kohl
her plejede at købe The og Sukker. Oprindelig havde
han bestemt ikke at søge her, da han selv og flere af
hans Kolleger kom i det Spisehus, der laa lige overfor,
og de andre derfor let kunde faa Øje paa ham og op
dage hans ulovlige Ærinde. Men det hidtidige Held var
allerede steget ham til Hovedet. — Båhr var villig nok
og stillede heller ikke ubehagelige Spørgsmaal. Forret
ningen voksede, men tog dog først ret Fart, da han ved
Paasketid 1752 indlod sig med Urtekræmmer
Nicolai
Christensen
paa Hjørnet af Knabrostræde. Nu kunde
Rondrop ikke længere nøjes med Salget af de faa Ris
ad Gangen, som han kunde holde sk ju lt under Frakken:
Nicolai Christensen var en frem synet Mand, der forstod
den Profit, han kunde faa ved at købe denne dejlige
Makulatur for en billig Penge og sælge videre med en
fed Avance. Det er under Sagens Forløb — trods hans
Benægtelser — godtgjort, at han saare vel vidste, at
Sælgeren var Skriver ved Komm issariatet, og at de solgte
Papirer ikke kunde være kasseret Makulatur, men med
en næsten utrolig Letsindighed reklamerede han f. Ex.
offentligt i Lavs-Forsam lingen med de store Fordele,
„hans“ Papir frembød fremfor anden Makulatur, særlig
for Urtekræmmere. Meget solgte han i smaa Partier, men
mest i Lispund eller risvis å 3— 4 Mark. I Reglen hed
det, at Papiret hidrørte fra Auktioner eller lignende. Det
var ligeledes forbudt hans Bodsvende at give Oplysn in
ger.
Han ønskede derfor Papiret leveret i Sækkevis, hvad
Rondrop gladelig paatog sig. Salget gik nu for sig ved,
at Rondrop mødte i Boden og bestilte dens Arbejdskarl,
Grenader
Ole Larsen
af Sjæ llandske Infanteriregiment,
enten til at følge med sig med en tom Sæk eller til at
komme op til Komm issariatets Port mellem Kl. 1 og 2,
naar alle Kontorbetjentene var gaaet hjem , for saa at
faa Sækken fyldt af Rondrop. Prisen var i Begyndelsen