HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

I sin Domspaastand indstillede Aktor ham til Galgen

i Henhold til Krigsartiklernes §§ 25 og 125, der handler

om Straf for grove og gentagne Tyverier, — eller i det

m indste efter Forordningen af 19. Nov. 1751 til at stry

ges til Kagen, brændes Tyvsmærke i Panden og arbejde

i Jern sin Livstid, sam t have sin Hovedlod forbrudt.

I sin Dom safsigelse d. 3. Sept. 1755 indledede Kom

m issionen sin Dom med følgende: — „Vi have ladet det

os være angelegen denne betydelige Sag paa det nøyeste

at examinere, saavel i Henseende til delictus som De-

linquenten og de i Sagen interesserede og implicerede,

og efter megen Møye, mange holdte Sessioner, mange

førdte Vidner og skedte Exam inationer, som Acterne

nocksom udvise, erholdet saadan Opliusning, at vi ere

komne i Stand till at fyldestgiøre Deres kgl. Mayestæts

Allernaadigste Villie ved en lovgrundet Doms A fsig t“. —

Tyveriet karakteriseredes som „det besynderligste,

som m enneskelig Imagination kunde falde paa, at stiæle

Papiir udaf et Archiv for derved at giøre sig en ligesaa

utilladelig som sordid V inding“. Hvad Tyveriet angaar,

var Hans Rondrop „confessus et convictus“, — han

havde stjaalet Papirer, fordi de laa ham nærmest ved

Haanden. Utvivlsom t havde han stjaalet Guld, Sølv og

Penge og alle de kostbareste Ting, om han havde haft

Lejlighed dertil. Han kunde lige saa godt være blevet For

ræder mod sit Land, thi „det var kuns et lyckeligt Ha-

zard, at Papiirerne faldt i Hænderne paa Folck, der hver

ken vare ildesindede eller indsaa deres V igtighed“. —

Det Tab, han paaførte Komm issariatet, kunde ikke re

dresseres, og den Omstændighed, at hans Forbrydelse

fortsattes gennem c. 3

Aar, beviste, at han ikke hand

lede i Overilelse, ligesom han ved „hans uriimelige og

usandfærdige Anbringender“ skammeligt forsinkede

Retfærdighedens Gang. — „Enhver Embedsmand maatte

med Frøgt og Rævelse forrette sit Embede, hvis et saa-

Carl v. Kohi