95 / 654
Papirtyven i Krigsarkivet
83
8
— 9 Mark pr. Sæk, men steg efterhaanden til 2 Rdlr.,
hvad Christensen bittert beklagede sig over: „Det var
ham for dyrt!“ — Følgen var, at Rondrop i nogen Tid
ikke kom i Boden, men søgte og fik Forbindelse med
andre Urtekræmmere:
Jens Wa lbom
i Laxegade og
Hans
Kierrumgaard,
der hidtil havde været Svend hos Nico
lai Christensen, men nu selv havde nedsat sig og knyt
tet Forbindelse med Rondrop.
Nicolai Christensen kunde imidlertid ikke tænke sig
at resignere paa den profitable Forretning, -—- han gav
Ole Larsen Besked om at sætte sig i Forbindelse med
Rondrop, og da han selv en Dag traf ham i „den saa-
kaldede Pilemarcks Hauge“, udtalte han Ønsket om at
ter at faa Papir fra ham, — ganske vist havde han faaet
Tilbud fra Rentekammeret om Makulatur, men „han
vilde helst blive hos Rondrop“, selv om hans Priser var
høje. Samhandelen fortsattes da, og Christensen vedblev
at være den centrale Figur i Sagen, — han købte Papir
af Rondrop for et Beløb af 90 Rdlr.
I alt var Hans Rondrops Indtægt ved hans Transak
tioner 119 Rdrl.
86
Skilling, nemlig 3 Rdlr. 24 Skilling
fra Henrik Walbom, 17.94 fra Båhr, 2.64 fra Jens Wal-
bom, 90 fra Christensen og
6
Rdlr. fra Hans Kierrum
gaard. —
Hans Rondrops Tjeneste i Kommissariatet, siden han
blev Karl, bestod i at føre den Danske og den Norske
Hovedbog, — ellers havde han intet at bestille med Ar
kivet, hvor hans Arbejde ikke synes at have givet An
ledning til væsentlige Indvendinger. Han omgikkes in
gen af sine ligestillede i Kommissariatet. De sidste 3
Aar logerede han hos en The- og Værtshusmand ved
Hvælvingen,
Hannibal Rafn,
som for Forhøret udtalte
„intet ondt at kunne udsige om Rondrop udover, at
han undertiden var lidt beskiencket. Han gik ud tidlig