91 / 654
Papirtyven i Krigsarkivet
7 9
Maade“ var stjaalet, for at Delinkventen „kunde faa
Midler til at iremture i sin liderlige Levemaade“. Ar
kivaren fik da ogsaa, med ikke lidt Besvær, skrevet en
foreløbig Fortegnelse, og den var ikke opmuntrende: det
viste sig ved den hastige Undersøgelse, at det drejede sig
om: Indkomne Sager fra Danske Kontor 1694— 1709,
fra Tyske Kontor Indkomne Sager 1683— 96 samt 1715
og 1719 og fra begge Kontorer samtlige Koncepter fra
denne Periode, endvidere Indkomne Sager fra alle Ryt
terdistrikter 1690— 99, talrige Zahl- og Mønster-Rouller
fra Infanteriregimenterne 1683— 90 og for fleres Ved
kommende lige til 1721, fra de nationale Kavaleriregi
menter 1690— 99 og endelig fra Felt Generalkommissa
riatet 1711— 17 (Store Nordiske Krig). Og alt dette var
endda kun det Tab, der umiddelbart kunde overses, -—
senere viste det sig, at der bl. a. ogsaa manglede adskil
lige Fæstningsplaner og -tegninger. Intet Under, man
blev opskræmt, — Aktor i Sagen skrev i sine Indlæg,
at disse Dokumenter var „udi visse Maader dobbelt
uskateerlige formedelst dend Nytte, som Landet af sliig
een source kand tage, og dend Skade og Uheld, som der
imod deraf kand flyde, naar slige Documenter geraader
udi urætte og ildesindede Gemytters Hænder“.
Det overdroges Stadens Politimester
Erich Torm
at
fremskaffe Oplysninger, om der blandt „Urte-Kræmere,
Tobackspindere, The-Handlere o. a., som bruge Papiir
til at indpacke udi eller till Kræmer-Huuse“, skulde være
nogle, der havde købt af Tyvekosterne, og „at requirere
og advare“ disse til at aflevere alt sligt til Politiet. Alt
for villige til denne Aflevering var de handlende jo ikke.
— Aktor klagede siden over, at, „skiøndt Folck vide,
at Commissionen holdes, holde de dog till det Yderste
paa de kiøbte Papiirer“. — Det drejede sig jo ikke om
Bagateller, — de forskellige Køberes Kvitteringer til
Mellemhandlerne udviste, at der var stjaalet 415 Lispund