99 / 654
Papirtyven i Krigsarkivet
87
dant Tyverie og ulovlig Handel icke blev forebygget ved
at statuere saa tilstræckeligt Exempel, som kand indjage
Skræck baade for at stiæle og at kiøbe med en Tyv“. —
Hans Rondrop kunde ikke simpelthen dømmes efter
Forordningen om utro Tjenere, da han jo ikke havde
forkommet noget i eller nogen af de Protokoller, hvis
Renskrift var
liairi
betroet, og derfor kunde Straffen som
utro Tjener (Rremerholms Jern for Livstid) ikke være
tilstrækkelig Straf for hans Forbrydelse, som maatte ka
rakteriseres som groft „Tyverie i Kongens Gaard“, hvil
ket skærpede Forbrydelsen.
Komm issionens Dom fulgte derfor Aktors anden Paa
stand og dømte Delinkventen til, dersom han ikke var
afgaaet ved Døden forinden, Kagstrygning, Tyvsmærke
1 Panden, Arbejde i Jern for Livstid samt til at have sin
Hovedlod forbrudt. Efter Loven (D. L. VI— 15— 1 og
VI— 17— 39) følger
igield
og
Tviegield
Tyvssag, men da
det stjaalnes Værdi og Kvantum ikke nøje kunde fast-
slaas, bl. a. fordi Papirernes Værdi afhænger alene af
deres Indhold, bestem tes Igield til 184 Rdlr. (Halvdelen
af de stjaalne og ikke tilbageleverede 368 Lispund) og
Tviegield til 239 Rdlr. 76 Sk. (det dobbelte af hans Ind
tægt ved Salget).
Alt dette fik dog kun teoretisk Retydning, da Rondrop
saa at sige intet ejede. I hans Ro havde i øvrigt kun hans
Vært,
Hannibal Rafn,
anmeldt Fordringer: 7 Rdlr. for
ikke erlagt Husleje. Rondrops Efterladenskaber bestod
blot i: en gammel Kuffert, en gammel grøn Kjole og
Vest, en gammel Muffe og nogle gamle Sko, endvidere
en gammel Blik-Themaskine, en Porcellæns Thepotte og
2 Par Kopper, samt en gammel Messingkaarde, som dog
ikke var hans, men tilhørte en vis
W in ter,
som til Gen
gæld afleverede en Hirschfænger, han havde laant af
Rondrop. Da Kufferten aabnedes, indeholdt den gamle