104 / 654
92
Carl v. Kohl
hed og liden Eftertanke kunde ikke hjæ lpe ham: —
„Hånds ignorantia var jo icke invincibel“, skrev Kom
m issionen og tilføjede med lidt tung Ironi: „sed error
p lacu it“. Med Rette beklagede man, at han ikke havde
spurgt Rondrop om hans Fuldmagt til Salget: det var
jo Tyvens første Skridt pa Forbryderbanen, og han var
næppe allerede saa forhærdet, at hans slette Samvittig
hed ikke skulde kunne røbe ham. —
Walbom kunde ikke undgaa at anses efter Forord
ningen af 1742. Aktors Paastand, at han skulde bøde
20 Rdlr. for hver af de 7 Gange, han havde handlet med
Tyven, altsaa 140 Rdlr. samt Omkostninger og Salær til
Aktor, biliigedes derimod ikke af Komm issionen, som i
Betragtning af Handelens korte Varighed og under Hen
syn til, at Walbom ikke købte for Profit, men kun til
egen Brug, fastsatte Bøden til 10 Rdlr. for hver Gang
eller i alt 70 Rdlr. —
Hans Rondrops næste Kunde blev, som før nævnt,
Urtekræmmer
Hans Schach de Bdhr
i Fortunstræde, der
fortsatte Handelen i tre sam fulde Aar, og i alt for 17
Rdlr. 5 Mark 14 Skilling købte 54 Lispund, som han dels
brugte selv, dels solgte i smaa Kvantiteter med god
Profit.
Han havde saaledes forsét sig ligesom Henrik W al
bom, men under forskellige skærpende Omstændigheder:
Han købte ikke udelukkende til egen Brug; han vedblev
med den ulovlige Handel længe; Rondrop kom altid
„furtivt“ til ham ved Aftentide med sine Papirer, der
var ordnet og sammenbundtet i Pakker med Omslag
og Designation, hvilket straks maatte have vakt hans
Mistanke. At han var vidende om, at Sælgeren var Skri
ver i Kommissariet, var utvivlsom t, thi Pigerne fra
Spisehuset lige overfor bevidnede, at de havde truffet
Rondrop i Boden, „skærset“ med ham og i Båhrs Nær