110 / 654
9 8
Carl v. Kohl
Papirsalgets Lovlighed, som der jævnlig kasseredes og
bortsolgtes Makulatur fra Rentekammeret, der var lige
saa godt som Komm issariatets: Han havde selv købt
Vognmandslæs deraf, og han havde troet, at Rondrops
Papir kom fra samme Sted. Imidlertid konstateredes det
ved en om fattende og tidsspildende Undersøgelse, iværk
sat af Rentekammerets Arkivar, Kanunerraad
Pauli,
at
kasseret Papir (Sedler og Kontrabøger) fra Kammeret
kun solgtes til Urtekræmmerne med Kollegiets officielle
T illadelse og i stærkt gennem- og tilskaaret T ilstand —
aldrig i Hel-Ark. Tilmed maatte Køberne altid selv sende
en Svend op paa Kammeret for at faa det vejet og der
efter sende Vogn efter det, — medens Christensen i dette
Tilfæ lde kunde sidde stille i sin Stue og faa det profitable
Hel-Arks Papir gratis ind ad Døren, da Sælgeren oven
i Købet selv maatte betale Ræ relønnen ! — Ogsaa ved
Holmen paastod han at have købt fin Makulatur, men
det blev gendrevet ved indhentede Erklæringer fra sam t
lige Sø-Etatens Kontorer!
Da Christensen saaledes indsaa, at hans Indrømmelse
af at have vidst, at Rondrop kom fra Komm issariatet,
kunde blive farlig for ham selv, tilbagekaldte han den,
— den skyldtes blot „en Fortalelse“. —
— Endnu i sit Indlæg af Juli 1755 erklærede Nicolai
Christensen, at han „altid er omgaaedes ouvert og aaben-
bare med den Maculatur, jeg Tiid effter anden har faaet
fra Collegierne og offentlig saavel paa Lauget som i min
Urtebod bleven falholdet til alle og enhver, saa alle kun
de se, at jeg aldrig kunde have haft Mistancke til Pa-
piiret og til Persohnen, ........ det er jo en lovlig profit
for Skriverkarle og Fuldmægtige at sælge casseret Pa-
p iir“ . — Han glemte, at selv om han f. Eks. i Lavsforsam
lingen fremhævede sit udmærkede Papir som „langt
bedre end det graa fra Drew itz“ (en Konkurrent), vog
tede han sig vel for at oplyse, hvorfra og hvordan han