HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Carl v. Kohl

staaet, hvad der af mig er forlanget“. Overhovedet synes

Nicolai Christensen at have haft en særlig Gave til at

m isforstaa og glemme, ligesom hans Yndlingsvending

om sig selv er: „Jeg eenfoldige Mand“. Man forstaar let,

at Aktor irriteret bemærkede, at Komparenten „hellere

skulde lade sin Eenfoldigheds-Mascke blive hjemme ...

Hand har ved alle Leiligheder søgt at udgive sig for een

eenfoldig Mand, men har tillige indladet sig i de sub

tiliteter og Udflugter, som den sterckeste Rabulist skulde

have ondt ved at udfinde ... Hand er her ret i hånds

E sse“. —

Den næste Fortegnelse over Kunder, som Christensen

indsendte som Uddrag af sine Forretningsbøger d. 16.

Jan. 1755, var vokset til 17 Navne, idet han udtalte sin

Beklagelse over at have undladt til sin forrige L iste at

samm enstille sin Hoved- og sin Kladdebog, hvorved nogle

Navne var faldet ud. Denne M isforstaaelse var saa me

get mere beklagelig, som „jeg, eenfoldige Mand, havde

gierne villet, at alt det, som kunde tiene til Opliusning,

strax havde blevet opdaget“. — De indsendte 17 Navne

blev, sammen med de 12 Købere, der havde betalt deres

Papir kontant, til de 29, der er det virkelige Antal im 

plicerede Handelsfolk.

N icolai Christensen fastholdt, at han ikke kunde have

ringeste Anledning til Mistanke til Rondrops Hæderlig

hed, og han anede ikke, at han var Skriver ved Kom

m issariatet, eller at Papirerne var sammesteds fra, — til

Trods for, at begge hans Bodsvende, hans Boddreng

Jes,

hans Karl

Ole Larsen,

Urtekræmmer

Dreye r

Sr.

Prehn,

alle vidnede mod hans Paastand og endvidere for

talte, at der altid laa nogle af disse Papirer paa Bordet

i hans Stue, hvor Dreyer selv havde læst i dem og set,

at der blandt dem var Mønsterruller over Soldater. Der

havde ogsaa været illum inerede Fæstningstegninger, —

og to af disse (Munkholm og Christianssteen) var blevet