109 / 654
Papirtyven i Krigsarkivet
97
tilbagesendt Politiet af Urtekræmmer
Grimstrup,
som
havde købt dem i Christensens Bod. Andre af disse Teg
ninger var, efter Svendenes Vidnesbyrd „forkommet ved
Børnene“, Christensens Børn!!
Grenader Ole havde hørt Svendene læse op af Papi
rerne om „Krig, Generaler, Processer og Domme o. 1.“,
— han kunde ikke selv læse Skrift. Men Christensen
selv havde spurgt ham første Gang om, hvor han skulde
hente Papiret, og Ole havde svaret: „I Commissariatet,
naar de andre Betjente er gaaet deres Vej“. — Og naar
det engang imellem hændte, at Oles Sæk ikke var helt
fyldt, naar han afleverede den i Boden, knurrede baade
Svendene og Christensen derover.
Alt dette benægtede Christensen pure og insinuerede,
at Oles beedigede Forklaring var urigtig og „hen i Vej
ret, maaske af Frøgt for den ham paalagte Arrest“, som
dog i Virkeligheden kun var 1 Nats midlertidige Sikker
hedsforvaring paa Slotsholmens Vagt hos Underoffice
ren. At dette
ikke
var Arrest, var Ole fuldt klar over, da
han fik Lov at beholde sit Sidegevær, — Aarsagen var
blot, at man vilde sikre ham mod at paavirkes af Chri
stensen, — f. Ex. ved Hjælp af „et Cordiale, som kunde
forvilde hånds Concepter eller hånds Huckommelse“. —
Christensen veg imidlertid ikke tilbage for at anklage
Aktor og Komm issionen for ulovlig Paavirkning af Vid
ner, idet han i sit Indlæg af 18. Juli 1755 skrev: — „Det
er utilladeligt at holde Ole i Arrest, indtil hand kand
forklare, som Vederparten attraaer“. —
Først naar Christensen direkte konfronteredes med
Vidnerne, og disse lige skulde tages i Ed, erindrede han,
at han muligvis nok kunde tænkes at have sagt til nogle,
at han fik kasseret Papir gennem Rondrop fra Kom
missariatet, men det var gaaet ham „i Glemme“. —
Grunden til denne Indrømmelse var, at en af hans Ud
flugter bestod i, at han saa meget mindre kunde betvivle