107 / 654
Papirtyven i Krigsarkivet
95
og at „borttage fra hånds Konstgreb og fictioner den
til deres Udstaffering laante Sm incke“. — Straks da Ty
veriet blev opdaget, og Politiet bad Stadens Urtekræm
mere om deres Assistance til at faa Sagen oplyst, tilbage
sendte Christensen 7 Lispund Papir og erklærede, at han
ikke troede, at der hos ham var solgt noget af det om
handlede Papir, hverken inden- eller udenbyes. Først da
Rondrop var arresteret, oplyste Nicolai Christensen, at
der dog vist nok alligevel var solgt 2 Lispund til Urte
kræmmer
Poul Ibsen
i Roskilde, — men mere erindrede
han ikke. Da Rondrop imidlertid tilstod at have staaet
i Forbindelse ined Christensen, kom denne til at huske
paa i alt 5 Købere, hvis Navne han opgav til Kommis
sionen. Uheldigvis fremlagde forskellige andre af hans
Kunder i Retten Kvitteringer for Beløb, de havde betalt
Christensen for Papir, og denne lovede da atter at ind
sende et fuldstændigt og sandfærdigt Uddrag af sine Bø
ger med Liste over Købere. Han havde nemlig desværre
forstaaet Komm issionen saaledes, at den kun ønskede
Navnet paa de Købere, hos hvem han endnu havde
Penge til gode. —
Den derefter fremsendte Liste — ligesom den forrige
under Eds Tilbud — omfattede i alt 13 Navne, men var
uheldigvis heller ikke fuldstændig. Han havde saaledes
„glemt“ bl. a.
Jørgen Hansen, Høyer, Barchager
og
Her
man Grimstrup
(og den sidste havde endda købt 43 Lis
pund), ligesom det viste sig, at Poul Ibsens Køb ikke
var 2, men 16 Lispund, medens
Anders Thomsen
opfør
tes som Aftager af 4 Lp., til Trods for, at dette rette Tal
var 21% Lp.
Disse Fejltagelser følte Christensen sig uskyldig i, —
han svarede bl. a .: „Hvis der er noget af mig forseet eller
noget efterladt, som kunde være anderledes, er det alde
les icke skeed i saadanne Tancker, men af Eenfoldighed,
Mangel af Hukommelse af det, at jeg icke ret haver for-