103 / 654
Papirtyven i Krigsarkivet
91
Hans Rondrops første Forretning rned det stjaalne
Papir var med Urtekræmmeren paa Hjørnet af Farver
gade og Raadhusstræde (Vandmøllestræde), Borgerkap
tajn, i Februar 1755 Standshauptmand,
Johan Wa lbom1)
eller rettere med hans Søn
Henrik Walbom,
der var
Svend hos Faderen og kort efter overtog Forretningen.
Rondrop erklærede, at han stadig kom med Papiret
gemt under Frakken, første Gang om Aftenen d. 22.
Sept. 1750, og havde solgt det til den gamle Købmand
selv. Dette benægtede baade Fader og Søn, — Henrik
Walbom vedblev at holde stejlt paa, at al Handel var
sket ved højlys Dag og Faderen ganske uafvidende. Hvad
angaar Handelens Tidspunkt paa Døgnet, mente Kom
m issionen ganske vist, at „her staaer Skinbarligheden
i Rondrops Udsagn till Rimelighed, da onde Mennisker
heldst udvælge Mørcket till deres onde Gierningers Fuld
førelse“, men i øvrigt dømmes, at „et saa udædisk Men-
niskes Forklaring kand icke være at reflectere paa“, og
Walbom senior udgik saaledes aldeles af Sagen. Det blev
Sønnen, man holdt sig til.
Det var kun 7 Gange i alt, at Handelen gik for sig,
og det hele købte Kvantum var 7 Ris Papir, da Henrik
Walbom i Marts ophævede Forbindelsen, — efter hans
Udsagn, fordi han ikke ønskede at sætte flere Penge i
den, medens Komm issionen mente, at Grunden snarere
var, at han forstod, at den var utilladelig. Han kunde
jo læse i Papirerne, at der her maatte være noget ulov
ligt, — hans Undskyldninger med Enfoldighed, Uviden
1) I „Danske Mercurius“ anmeldtes Udnævnelsen, da Oberst
Fabritius
døde, saaledes om hans Eftermand:
„Den æ ldste Capitain blandt disse kiække Helte,
som v iiste Mod og Troe, da det for Alvor gieldte,
Hr.
Walbom
i hånds Sted, som det er gammel Skik
og Kongens Naade vil, Stads-Hauptmandscharge fik “.