105 / 654
Papirtyven i Krigsarkivet
93
værelse fortalt, hvad han var og hvor han var ansat.
Saa meget lettere kunde han have skaffet sig Oplysning
om Handelens Ulovlighed, som han godt kendte en af
Rondrops Kolleger,
Bager,
der var Skriver i Justitsraad
Stavangers
Kontor i Kommissariatet og netop kom i Bo
den for at købe Ting til Kontoret.
Men han fandt det mest fordelagtigt ikke at spørge
og vedblev Forretningen med Rondrop, indtil denne
holdt op med at komme i Boden, fordi hans nye Forbin
delse med
Nicolai Christensen
gav mere Udbytte. Gen
tagne Gange — sidste Gang kort før Rondrops Arresta
tion — kaldte Båhr paa ham, naar han passerede Boden,
og spurgte, om han ikke havde mere af det „casserede
Papir“. Rondrop henviste ham da til
Christensen,
hos
hvem han saa købte et Lispund, hvoraf de
8
V
2
Pund paa
Opfordring tilbageleveredes til Politiet, uden at han dog
fandt sig beføjet til at omtale sin Forretningsforbindelse
med en Skriver i Kommissariatet. Heller ikke til
Bager,
der fortalte ham om Tyveriet fra Arkivet, talte han om
det Papir, han havde købt. Først da
Bager
senere med
delte ham, at Tyven var arresteret, spurgte han ham
„med Apparance af Oprigtighed“, om den fængslede Tyv
ikke muligvis skulde være ... og saa skildrede han Ron
drops Ydre og fortalte, at han — selvfølgelig uden at
vide det — havde købt Papir af saadan en Person. Paa
Bagers Spørgsmaal om, hvorfor han ikke straks havde
sagt dette, svarede han, at for ikke at gøre et Menneske
ulykkeligt vilde han tie, indtil han ret blev spurgt
derom. Aktor kaldte hans Optræden her et Forsøg paa
at spille baade Politicus og Jesuit, og Dommen nøjedes
med kort at bemærke, at Båhr maatte vide, at naar Sæl
geren er en Tyv, er Køberen strafskyldig. Men — fort
satte Dommen — „hand har candide tillstaaet, deprece-
ret sin Forseelse, submitteret Sagen til Doms uden at
foregive andet till Forsvar end sin Fattigdom, sin Een-