111 / 654
Papirtyven i Krigsarkivet
9 9
fik sit Papir, der udelukkende solgtes under Benævnel
sen: „Heel-Arks Papiir“. — Han havde ogsaa, som før
nævnt, forbudt sine Bodsvende at ymte noget om, hvor
fra Papiret stammede, — ikke blot for at dølge dets
Ulovlighed, men ogsaa for at forbeholde sig selv Mono
pol paa det og paa den store Profit, det gav ham, —
100 % og mere!
Han alene havde Profitten, men hans Bodsvende fik
deres Andel i Ansvaret og Straffen, der faldt, — han
tog endda ikke i Betænkning at vælte en Del af Skylden
over paa dem, som f. Eks. naar han skrev til Kommis
sionen: „Hvad faute, der kunde findes i mine Noticer
kand icke tilregnes mig, men min Eenfoldighed, Confu-
sionen i m ine Bøger, ... og at
mine Folck have f o r søm t,
forbigaaet og holdt for unødig eller forglemt at antegne
og i Antegnelsen kand have forseet sig“.
Han afsluttede sit sidste Forsvarsindlæg i Sagen med,
at han „haabede, at min Uskyldighed og Eenfoldighed
kommer i Høygunstig consideration“, men i Længden
hjalp alle hans Krumspring ham ikke, og i Domspræ
misserne udtalte Komm issionen sig ogsaa om dem med
Ironi over, at „denne eenfoldige og ulovkyndige Mand,
Sr. Christensen, slutter med at agere Jurist og at for-
tolcke den af os allegerede Kgl. Forordning af 27. Juli
1742“. —
I sin Domspaastand udtalte Aktor, at Christensen
„med fliid har søgt at giøre Sagen saa d ifficil, som hand
kunde, og at hand aldeles icke bona fide har ageret imod
Commissionen, hvorved forvoldtes særdeles Umag for
at eruere og bringe for Lyset det, som hand med saame-
gen soin agtede at dølge. Hand var overbeviist om u til
ladelig og m istænckelig .Negoce med Rondrop till stør
ste og irreparable Skade og Tab for Hans Kgl. Maye-
stets Krigs-Tieneste og siden ey beviiset den p ligtskyl
dige Agt for en Kgl. anordnet Commission, idet hand