106 / 654
9 4
Carl v. Kohl
foldighed og liden Eftertancke, og da det i alle Fald er
bedre end at benægte og bemantle Forseelsen, thi saa
kand Haab næres om effter en taalelig Revselse, at de
entholde sig fra tiere Forseelse“, dømtes han til en Bøde
af 24 Gange 10 Rdlr. eller i alt 240 Rdlr.
Jens Wa lbom s
Urtebod i Laxegade var ligeledes kendt
i Forvejen af Rondrop fra tidligere Besøg. Ganske vist
nægtede Walbom at vide, at Sælgeren var Skriver i
Kommissariatet, men dette var fra først af kun lidet tro
ligt, — det stred mod Bodsvenden Chr. Hendriksens Vid
nesbyrd, og desuden havde Urtekræmmeren indrømmet
at have set af Papirerne, at de var noget med „Krigs-
E taten“. Forbindelsen varede kun kort, — Rondrop fik
kun 2 Rdlr. 64 Sk. for Papiret, før Walbom afbrød Han
delen, fordi han ikke behøvede mere Papir, og fordi han,
som han sagde, blev m istænksom , da Rondrop tilbød
ham saa store Kvantiteter.
Efter Aktors Paastand skulde han bøde 200 Rdlr. samt
Omkostninger og Salær til Aktor, men Komm issionen
udtalte, at vel fortjente han at anses efter Aktors Ønske,
men „det er dog at roese, at han ophævede Handelen,
da han fick Mistancke om dens Lovlighed, og at han
tilbageleverede Størsteparten, og oprigtig tillstoed“, —
han nøjedes derfor med en Bøde paa 50 Rdlr. —
Hovedaftageren af det stjaalne Papir var som nævnt
Urtekræmmer
Nicolai Christensen,
der havde været eta
bleret i 16 Aar og i hvis Bod paa Hjørnet af Knabro- og
Brolæggerstræde „dend største og importanteste Negoce“
skete. — „Kand nogen siges at have forseet sig med fri
V illie og velberaad Hu, er det ham “, skrev Aktor i et
af sine Indlæg, — „hand har beviisligen gjort sig straf
bar fremfor nogen af de andre, som med delictum have
hand let“. Men det holdt haardt at faa ham overbevist