Lavets Historie 16Q4
—
1861.
117
nogen Betydenhed; Lavets Interessenter havde ikke tabt
mindre ved Ildebranden end han, og dog havde de ikke
søgt om Erstatning ved at gøre Indgreb i andres Rettigheder.
1801 søgte Peter Müller om kgl. Bevilling til at drive
Vinhandel uden at udmelde sig af Grosserersocietetet, hvori
han var indtraadt for nogle Aar siden, i hvilken Anledning
han dengang var udtraadt af Lavet. Oldermanden fraraadede
selvfølgelig denne Overtrædelse af Privilegierne, og han fik
ej heller den Bevilling, hvorom han søgte, førend han ud-
traadte af Grosserersocietetet.
1804 søgte flere Urtekræmmere om at maatte tage
Vine og Brændevine paa Kreditoplag, hvortil Oldermanden
erklærede, at Urtekræmmerne ved adskillige Lejligheder
havde vist deres Medborgere, at de ikke taalte noget Ind
greb i deres Rettigheder, og dog havde der ikke manglet
Exempler paa, at en og anden Urtekræmmer havde glemt
at iagttage den samme Retfærdighed imod Vinhandlerlavets
Interessenter. „Skulde noget Slags Paaskud kunne komme
i Betragtning til at udvirke Friheder som den ansøgte, da
vilde det ingensinde mangle paa Skingrunde til at gøre
Vinhandlerlavet jevnlige Indgreb i dets Rettigheder, hvorved
samme omsider maatte gaa til Grunde, efterdi det er de
lovlige Næringsvejes ubehindrede Drift, der sætter Borgeren
i Stand til at yde Staten dens Krav, og den redelige Mand
med al sin Stræbsomhed kan endda have ondt ved at bestaa
i disse dyre Tider“.
1804 ønskede Raadmand Wulf igen at gaa af, men
valgtes paany.
1808 skænkede Lavet 1000 Rdl. til en ny Flaade.
Knud Sørensen 1809—17.
Da Isaac Ephraim Ruben gentagne Gange forgæves
havde søgt Bevilling som Vinhandler og havde ytret, at det
var et Princip i Lavet at udelukke Jøder, erklærede Older
manden 1810, at han paa Lavets Vegne rigtignok troede
sig berettiget til at udelukke enhver, som ikke har de Egen




