Lavets Historie i6g4~ 1861.
I l 1)
Fade og anden Lejlighed for at kunne forskrive Vinen for
sig selv og Landet i den belejlige Tid. For at gøre det
muligt for Vinhandlerne i rette Tid at forskrive Vin og
have Oplag deraf, naar dyre Aaringer indtræffe, har der
allernaadigst været tilstaaet samme et Afslag af Vi2 af Af
giften fremfor dem, som forskrive Vin uden at gøre Oplag
deraf, hvilket ingenlunde kan siges at være for meget, naar
det betænkes, at den Vin, som af Vinhandlerne udsælges,
har i det allermindste ligget et Aar hos dem, og i samme
Tid ved at skilles ved Bærmen samt ved Læcage og Ud
dunstning svinder mere end V2 Anker pr. Oxehoved. Virk
ningen af Vinens Oplag har og kendelig været at spore i
de sidst afvigte Aaringer, da intet betydeligt Paalæg er sket
af Vinhandlerne, uagtet Vinen fra første Haand har været
mange p. Ct. dyrere, og næppe har dette haft Sted med
andre Slags Varer.
Det er altsaa heraf klart, at den til-
staaede ikke er en virkelig Eftergivelse i Tolden, men et
Afslag for den Afgang, Vinen lider, i det den skilles ved
Bærmen, samt for Svinding og Læcage, naar den i nogen
Tid skal henligge.
Og dersom Vinhandlernes Oplag nu
igen skulde tilskrives den Rabat, som engang er dem til
staaet af foranførte Aarsag og derfor afskreven, vilde de
komme til at betale Afgift af det, de aldrig havde bekommet
eller nydt noget for, men dette formenes og allerunder
danigst ikke at være Forordningens Mening.
Det vilde
blive en Følge for Eftertiden, at Vinhandlerne ikke kunde
forskrive Vin paa den fordelagtigste Tid og Maade, hvorved
Landet i det hele vilde tabe og Vinhandlerne vilde blive
skilte ved den Fortjeneste og Fordel, som de ved at lære
Vinens Behandling og at anskaffe sig de nødvendige Fade
og andet dertil hørende med megen Tid og Bekostning
have erhvervet sig Rettighed til, da det ellers vilde blive et
altfor følgeligt Tab for dette Lavs Interessenter, hvilke i
disse vanskelige Handelstider og ringe Næringsvej, siden
Vinhandelen er det eneste, de have at opholde sig og Fa
milie af, ere satte overmaade meget tilbage, og nu vilde faa




