i i
6
Lavels Historie i6g4
—
1861.
et utaaleligt Stød i deres Velfærd, om denne Fordel nu og
skulde betages dem.“
I Anledning af Ildebranden 1795, hvorved adskillige
Oplag gik tabt, tillod Kongen 23. Sept., at de Oplag, der
vare debiterede, maatte afskrives paa Oplagshaverens Konto,
derimod fik man ikke de betalte Afgifter tilbage.
Ved Forordningen af 30. Dec. 1795 blev det befalet, at
der ved Klarering af Varer skulde betales 4 pCt. af Toldens
Beløb, hvorimod der ikke maatte gives andre Sportler. Dette
skulde være for at lette Byrderne, men da det tværtimod
forøgede Udgifterne paa en Tid, da Vinhandelen ved For
holdene i Frankrig var underkastet saa megen Mislighed og
en stor Del af Vinhandlerne ved Ildebranden havde tabt en
betydelig Del af deres Velfærd, søgte man Kongen om Op
hævelse af denne Bestemmelse. Toldkammeret gjorde deri
mod opmærksom paa, at nævnte Bestemmelse ikke alene
tilsigtede Lettelse i Byrder, men ogsaa Afskaffelse af Vidt
løftigheder og Vilkaarligheder, medens Handelen var betydelig
lettet i Henseende til Transithandelen, Skibs- og Vare
klareringer, og 21. April 1796 resolverede Gen.-Toldkammeret,
at Ansøgningen ikke kunde bevilges.
1796 blev Oldermanden Raadmand og vilde derfor
træde af, men blev genvalgt.
Da Konferensraad Carsten Anker 1796 var i Under
handling med Traktør Møller om at sælge Nr. 139 paa
Kongens Nytorv (nuv. Hotel du Nord), fik han 1. Juli kgl.
Bevilling paa, at Gaarden fik et sædvanligt Herbergeer-
Privilegium med Tilladelse for Værten til at holde aaben
Vinkælder uden at indtræde i Vintapperlavet og til at holde
Karosser til Kørsel inde i Byen for de Logerende.
1798 søgte Aaron Eibeschiitz om Tilladelse til at handle
med Vin og holde aaben Vinkælder. I over 20 Aar havde
han ernæret sig og en talrig Familie ved at sælge Vin til
den jødiske Nation, men ved Ildebranden blev hans Oplag
ødelagt og bortstjaalet og hans udestaaende Fordringer
bleve usikre. Hertil bemærkede Oldermanden, at den Vin
handel, Eibeschiitz havde drevet, næppe havde været af




