Lavets Historie 1694
—
1861.
129
saadanne Bestemmelser, hvorved Publikum betrygges for, at
Varer, som udsælges af en Vinhandlers Enke, ere forsvarlige
og forsvarligen behandlede og hvorved Lavet sikkres for,
at Handelen ikke under hendes Navn drives af en Ukyndig
og Uberettiget. Begge Hensigter vilde, som vi tro, opnaas,
hvis det allernaadigst maatte behage Deres Majestæt at for
andre den saaledes: Det skal være enhver Enke uforment
at fortsætte Handelen, saalænge hun forbliver ugift; dog
under Vilkaar, at hun lader Handelen bestyre af en Person,
der selv ifølge foregaaende §§ har aflagt saadan Prøve, at
han kunde antages som Interessent i Lavet, og at hun
iøvrigt efterkommer de Pligter, som i Artiklerne foreskrives.
Kan Enken ej selv paa denne Maade faa sin Handel be
styret, da skal Oldermanden drage Omsorg for, at den
bliver forestaaet af en berettiget Person, om hvis Duelighed
der haves tilstrækkeligt Vidnesbyrd og Vished.
„Den 22. § ønske vi at maatte blive uforandret i Me
ningen, men denne udtrykkes udentvivl tydeligere, hvis det
allernaadigst maatte finde Deres Majestæts Bifald, at den
fremsættes saaledes: Dersom nogen Interessent rejser bort
fra Staden og tager Bopæl andensteds, da bør han enten
strax eller i det seneste inden Aar og Dags Forløb ud
melde sig af Lavet og afgøre, hvad han til samme er
skyldig, i hvilket Fald ham forbeholdes Ret til, uden videre,
igen at indtræde i sine forrige Rettigheder, naar han kommer
tilbage.
Men forsømmer han saadant, anses han, efter
sidstnævnte Tids Forløb, som udgaaet af Lavet, og dersom
han siden skulde ønske at antages paa ny deri, efter at
have afgjort hvad han til Lavet maatte. være skyldig, da
forholdes med ham som med enhver ny Interessent.
„Den 26. § foreslaa vi allerunderdanigst, at Deres Maje
stæt vilde give følgende Tillæg: Svende og Drenge skulle
med Troskab stræbe for at fremme deres Husbondes Gavn
og i Særdeleshed vel omgaas med de Varer, de have at
behandle, saa at disse ikke ved deres Skødesløshed eller
Uagtsomhed fordærves eller beskadiges.
Tilføjes det, som
dem er anbetroet, nogen Skade ved deres Efterladenhed,
9




