149 / 294
Lavets Historie i6g4
—
1861.
øve en Næringsvej, som man hverken er eller kan blive
berettiget til at drive, saa indstille vi allerunderdanigst ikkun
en Forhøjelse af Mulkten, som overlades til Deres Majestæts
Skøn. I sidste Tilfælde synes det, at de omhandlede tvende
§§ bekvemmeligen kunde sammensmeltes og at den 7. og
8. § i ethvert Fald derunder kunde inddrages, da deres Ind
hold er did henhørende.
For øvrigt ere der i Henseende
til disse §§’s Indhold adskillige Genstande, som vi aller
underdanigst ønskede nøjere bestemte.
„Hvad først angaar Beskrivelsen af de Varer, med hvilke
Lavet bør have Monopolium at handle en detail, da vilde
det maaske bidrage til Tydelighed, om det maatte behage
Deres Majestæt derom at befale saaledes: Ingen andre end
de, der have taget Borgerskab som Vinhandlere og i Lavet
ere indskrevne, maa holde aaben Kælder eller Sælgesteder,
udhænge Skilte med Vindruer paa og handle en detail med
følgende Vare: Alle Sorter røde og hvide udenlandske Vine
samt Brændevine af Druer, af hvad Navn og fra hvad Sted
nævnes kan, item fransk Vineddike og al anden saakaldet
Vineddike og fremmed Eddike, Arrak, Genever og fremmede
Liqueurer, samt fremmed
01
og alle Sorter Rom; endvidere
alle Sorter Vine, der have modtaget Tilsætning af inden
landske Væxter eller ene af disse kunne frembringes, saavel
som alle Slags ledige Bouteiller og Korkpropper.
„Denne Befaling indeholder, saa vidt vi skønne, i det
øvrige ingen Udvidelse af Lavets Rettigheder, da samtlige
de foranførte Species indbefattes under de generiske Be
nævnelser af Vin, Brændevine og fremmed
01
, som fore
komme i Artiklerne og hvorunder den 6. § viser, at Lov
giveren og har forstaaet Eddike. Kun for saavidt angaar
alle Sorter Rom og fransk Vineddike, samt al anden fremmed
Eddike, maatte det allernaadigst tillades os allerunderdanigst
at tilføje Aarsagen, hvorfor vi attraa Enehandelen dermed.
Alle og enhver Slags Handlende har Frihed at udsælge
Rom, men istedetfor Rom sælge en stor Del af disse Hand
lende spansk og fransk Brændevin blandet med det saa-
kaldte Sukker-Brændevin og holstensk Korn-Brændevin og