152 / 294
Lavets Historie
i
6
q
4
—
1861.
137
forsaavidt de indskrevne Groshandlere angaar, var hævet.
Vi indstille derfor, om det allernaadigst maatte behage Deres
Majestæt derom at anordne saaledes: Ingen, som ej i Vin-
tapperlavet er indskreven og paa Vinhandelen haver taget
Borgerskab, eller derpaa er meddelt noget særdeles aller
naadigst Privilegium, maa selv udføre eller ved andre lade
udføre og til nogen, være sig i eller udenfor Staden, dansk
Borger eller Fremmed, underhaanden eller ved Auktion sælge
nogen af de forbenævnte Artikler anderledes og udi mindre
Partier, eller Foustager, Kasser og Kurve, end de, hvorudi
samme fra første Haand udføres og her i Landet indføres,
uden her paa Stedet at ompakkes og i mindre Dele at ud
stykkes. Hvad dernæst angaar den Straf, som i Artiklerne
er fastsat for de Personer, der ved Indgreb i Lavets Rettig
heder overtræde disse, da se vi os af flere Grunde nød
sagede til allerunderdanigst at anholde om, at samme be-
tydeligen maatte skærpes. Disse Indgreb kunne letteligen
og længe forøves, uden at Lavets Oldermand eller de ved
kommende blive opmærksomme derpaa, og naar de ere
komne til disses Kundskab, har det endda saa megen
Vanskelighed at tilvejebringe det forordnede lovformelige
Bevis for Faktum, at der som oftest medgaar meget lang
Tid, inden det med Virkning kan paatales. Følgen deraf
er, at deslige Indgreb forøves af mange og mange Gange,
forinden det en enkelt Gang lykkes at komme paa Spor
efter en enkelt Overtræder og at drage ham til Ansvar.
„De Personer, hvis Stilling og Tænkemaade giver dem
Anledning og Lyst til at søge Fordele ved en ulovlig Handel,
have saaledes et grundet Haab om at blive ustraffede, og
den Fristelse, dette Haab virker, kan ikke opvejes og mod
virkes uden derved, at den, der gribes i Forseelsen, vorder
føleligen straffet. Det er langt fra, at denne Virkning kan
frembringes ved de i Lavs - Artiklerne dikterede Straffe,
hvilke for første og anden Forseelse ere højst ubetydelige,
og derfor, som daglig Erfaring viser, aldeles ingen Indtryk
gø r e ; men naar Mulkten endog blev forhøjet til en Sum,
der bedre svarede til Tid og Omstændigheder, saa vilde