156 / 294
Lavéis Historie 1694—1861.
141
passende Bestemmelse for at forekomme deslige grove
Illusioner af Lovene.
„Den 17. § berører et Punkt, som vel og sigter til Lavets,
men dog uden Tvivl fornemmeligen til Publikums Fordel,
hvem det mest interesserer, at de til sammes Forbrug be
stemte Vine forses og behandles af Folk, som dertil ere
oplærte. Deres Majestæt vil derfor uden Tvivl bifalde, at
der for Overtrædelsen fastsættes en passende Straf, og at
derom befales saaledes: Ingen Grosserer eller Købmand
maa lade deres Vine forse eller behandle af nogen anden
end en Vinhandler og Fasbindermester eller disses Svende,
som de paa deres Ansvar maatte beskikke, under en Mulkt
af 50 Rdl. for hver Gang herimod maatte handles, da det
aldeles skal være Grossererne og Købmændene forment ved
deres egne Folk at lade deres Varer, som henhøre til Vin
handelen, forse og behandle. Fremdeles maa ingen Gros
serer eller Købmand ved offentlig Auktion bortsælge Vine
etc., som fra første Haand ere bragte hertil, forinden han
ved Mæglerne til en bestemt Pris haver tilbudet Oldermanden
for Vinhandlerlavet samme og Lavet ikke har villet antage
dem. Saa maa slige Vare ej heller ved Auktion sælges
udi ringere Partier eller Kvantiteter, end som i disse Artikler
er bestemt.
„Disse sidste Bestemmelser ere ordlydende med, hvad
der i Kommerce-Forordningen af 4. Aug. 1742 allernaadigst er
foreskrevet, og vi haabe derfor, at Deres Majestæt ingen
Betænkelighed vil finde ved at indlemme dem i Artiklerne
til Lavets yderligere Betryggelse.
„Vi slutte denne Materie med den 11. §, som bestemmer
Straffen for den Lavs-Interessent, som gør Misbrug af sine
Rettigheder og derved fornærmer sine Medinteressenter.
Ogsaa for denne Forseelse tro vi, at Mulkten af de oft-
nævnte Aarsager bør forhøjes og saadanne Bestemmelser
tilføjes, der kan afgive kraftigere Motiver mod og derved
yderligere sikre Lavet mod Indgreb af dette Slags. Desfor
uden have senere Tiders Erfaringer lært, at uberettigede
Personer jevnligen snige sig til at drive Vinhandel under