159 / 294
144
Lavets Historie i6g4
—
1861.
Interessenterne i Kjøbenhavns Handelslav, som i deres Ud
salg ere bundne til en vis Kvantitet af Maal og Vægt, paa
derom indgiven Ansøgning af Magistraten kunne faa Bevil
ling til uden Indskrænkning ogsaa en gros at handle med
de samme Vareartikler, hvortil de ere berettigede at handle
en detail, imod at svare forhøjet Næringsskat.
1811 vedtoges det at give Oldermanden 160 Rdl. aarlig,
ligesom de andre Lønninger nogen Tid forud vare forhøjede.
Ved en Politiretsdom i en S a g , der blev anlagt mod
en Urtekræmmer, bleve Urtekræmmerne 1812 ansete for
berettigede til at sælge fransk Vineddike.
Ved Plakat af 26. Maj 1812 bestemtes det, at Svende
stykker i Fremtiden skulde bedømmes af en Kommission.
Hertil bemærkede Oldermanden, at Vinhandlerdrenges Svende
stykke hidtil havde nydt den Ære fremfor alle Lav at fore
vises den høje Magistrat til Approbation.
Rimeligvis er
denne Undtagelse sket, fordi Fasbinderiet er en Kunst og
ikke noget egentligt Haandværk som Bødkernes, hvilket det
dog mest nærmer sig, men ingen Bødker hverken her eller
andensteds kan binde Vin-Stykfade, fordi disses Sammen
føjning er bygget paa mathematiske Beregninger, hvorefter
den Model udfindes, hvorefter Fadet skal forfærdiges og
hvad dets kubiske Indhold skal være, saavel som dets ind
vendige og udvendige Form. Dette læres ikke ved Bødker
professionen, men da denne Videnskab er højst fornøden
for enhver Vinhandler, saa blev det og ved Lavsartiklerne
tilladt samme at indrette Fasbinderier her i Staden, og da
her dengang ingen var, der forstod denne Kunst, forskrev
man saadanne fra Udlandet og gav dem lige Ret med Vin
handlerne. Da Vinhandlerne saaledes ikke hørte til Haand-
værkslavene, søgte man om, at Forholdene maatte forblive
de gamle, men dette afsloges.
17. Dec. 1812 opkastede Kancelliet det Spørgsmaal, 0111
Vinhandlerne ikke ligesom Brændevinsbrænderne burde af
lægge en Examensprøve, hvortil Oldermanden svarede, at
han og de 2 Bisiddere 1810 i deres Forslag om Forbedringer