MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn

Lavets Historie i6g4

—

1861.

ved Lavet ogsaa havde ytret sig om Ønskeligheden af saa-

danne Prøver.

Den Kommission, der var nedsat angaaende Handels-

berettigelser, afkrævede oftere i Aaret 1813 Lavet Betænk

ninger, men disse gik ud paa det samme, som var erklæret

i Lavets store Indstilling fra 1810, saa det er overflødigt at

gaa nærmere ind herpaa.

1815 søgte Oldermanden om at faa Betalingsterminen

for Fortoldningen af Kreditoplagsvarer forlænget fra de 18

Maaneder, der bestemtes ved Toldforordningen 1. Febr. 1797.

„Det Lager, hvormed enhver Vinhandler var forsynet, førend

Krigen udbrød, er nu medgaaet, og da enhver ny Ordination

er formedelst Pengenes ringe Værdi, den betydelige Fragt,

Assurance, Told m. v. højst besværlig, saa vilde Deres Maje

stæt allern. kunne bedømme, at det næsten er umuligt for

Vinhandlere at forskrive ny Varer, naar den endelige For

toldningstermin skal være indskrænket til 18 Maaneder, og

derfor er det igen indlysende, at Lavet under saa ugunstige

Omstændigheder maa gaa til Grunde, saafremt D. M. ikke

af særdeles kgl. Naade heri behager at gøre en Forandring.“

Man søgte derfor om som tidligere kun at give Told af de

Varer, man hvert Kvartal havde solgt.

Kammerjunker Emil Scholten havde købt Nr. 53 (nuv.

Nr. 52) paa Østergade, paa hvilken M. Toyon 1739 havde

faaet Privilegium, og han søgte om Bevilling til foruden sit

Privilegium paa i denne Gaard, der havde Værtshusprivilegium,

at holde aaben Vinkælder, tillige selv at forskrive Vin uden

at have noget med Lavet at gøre, og det uagtet kun Kæl

deren brugtes til Værtshushold.

Dertil erklærede Older

manden : „Naar man tænker sig et Seculum eller nogle

Decennier tilbage i Tiden og henser til Hovedstadens da

havende Mangel paa Indretninger, hvor den fremmede Rej

sende kunde paa en anstændig Maade blive indkvarteret og

med fornødne Spise- og Drikkevarer vorde forsynet, vil man

let overbevises om , at Regeringens Hensigt med at give et

Privilegium af den Beskaffenhed som det ansøgte ene har

været for paa den Tid at opmuntre en og anden iblandt