146
Lavets Historie i()Q4
—
1861.
Kjøbenhavns formuende Indvaanere til at etablere et fra de
almindelige Gæstgiversteder afvigende offentligt Traktørhus,
men ligesom Virkningen ophører med Aarsagen, saa for
mener jeg og , at da Kjøbenhavn nu for Tiden intet Gavn
har af offentlige Indretninger til Rejsendes anstændige Mod
tagelse og Beværtning, er der ej heller nogen Grund for
vedkommende at haabe deslige forældede Privilegiers For
nyelse , især naar man ikkun halv agter at opfylde de
dermed forbundne Pligter, som man erfarer af Kammer
junkerens Ansøgning, hvori han selv erklærer, at den ham
overdragne Gaard ikke i det hele kan blive brugt til Værts
hushold og Indlogering af Rejsende, ventelig fordi denne
Ejendom skal afbenyttes til andre for Landet gavnlige Anlæg.
Jeg drager i Tvivl, at Gaarden kvalificerer til noget Privi
legium mere, og staar derimod i den Tanke, at fra det ø je
blik den blev udset til et Tempel for Retfærdigheds Haand-
hævelsex) , maatte hin Rettighed være ophørt, thi Hof- og
Stadsretten kunde hverken indlogere Rejsende, holde aaben
Vinkælder eller forskrive Vine og altsaa, da Stedet i Mands
Minde ikke er afbenyttet til den Brug, hvorfor Privilegiet
blev til, er og dette, saa vidt jeg skønner, ophørt.“
Direktionen for Fattigvæsenet tilskrev 5. Sept. 1816
Lavet, at den Kvas, der blev tilbage, naar Vinhandlerne
havde udpresset Kirsebær, og som blev bortkastet, var
særdeles brugbar til en kvægende og velsmagende Suppe
for Syge, hvorfor Direktionen bad om, at denne Kvas maatte
overlades til Fattigvæsenets Sygehospital, hvilket ogsaa
strax skete.
1817 gik Knud Sørensen, der var bleven Kancelliraad
og Kæmner, af som Oldermand.
Kaptejn P. Friedenreich 1817—25.
Ved Anordningen om Handelsberettigelse af 23. April
1817 blev det tilladt Vinhandlerne lige med Urtekræmmerne
') H er havde H of- o g Stadsretten L o k ale fra 1771 til 1816.




