12
Lavets Tilbliven og Organisation.
til Fæstensøl l Anker og til Bryllup l Ame rinsk Vin og
derhos dansk
0 1
, men det stod til dem selv, om de vilde
skænke mindre, dog skulde de have Magistratens Bevilling
til at indlægge den Vin, de vilde bruge.
„Gemene Borgere, Embedsmænd og Haandværksfolk“,
som gav under l Mark i Skat, maatte derimod kun skænke
01. Hvis nogen vilde gøre Fæstensøl om Formiddagen
uden Maaltid, maatte der ingen Drik tilstedes, men der
skulde alene gives Sukkat og syltet Ingefær.
„Gemene
Folk“ maatte ej heller skænke Brændevin eller anden stærk
Drik ved Trolovelse eller andet Værtskab1).
Faa Aar efter blev det imidlertid helt forbudt at skænke
Vin ved Brylluper, men dette var utaaleligt for de for
nemme Borgere, hvorfor Magistraten
28
. Juli
1630
søgte
Kongen om den Bevilling, „at de Borgere og Købmænd her
i Staden, som velhavende og formuende ere og anseligst
skatte og skylde, naar paaæskes, maatte herefter udi deres
egne og deres Børns Brylluper, for en Æres Skyld, for hæ
derlige og fornemme Bryllupsgæster af Adel og andre
Fremmede skænke en Drik Vin over Maaltid, dog foruden
nogen Overflødighed, hvormed vi næst Guds Hjælp ville
lade have saa flittigt Indseende, at hverken Guds eller Eders
K. Mt. skal derved fortørnes, allernaadigst anseende, ofte
Brylluper berammes paa de Tider om Aaret, man ikke kan
have en god eller sund „Druk“ 01 for sig selv, meget
mindre for hæderlige fremmede Gæster“ 2).
30
. Dec. samme Aar indrømmede Kongen denne An
modning for saa vidt, som det kunde være Købmænd og
fornemme Haandværksmænd tilladt at skænke Vin ved Bryl
luper, naar de først havde erhvervet Magistratens Tilladelse
og gav
2 0
Rdl., de halve til Kongen og Byen, de halve til
de Fattige3).
3 Kjøbenh. Dipi. I. 634—35.
2) Indkomne Breve til Danske
Kancelli.
3) Kjøbenh. Diplomatarium III. 98.




