192
Lavets Historie 1694
—
1861.
stillinger, idet han gjorde gældende, at Toldlovgivningen
hidtil kun havde krævet, at Varebeholdningen skulde være
saaledes sorteret og henlagt, at hver Vareslags for sig be
kvemmest kunde overses og efterses. Plakaten af 6. Nov.
1821- indeholdt ej heller Forbud mod den Art Varers Hen
læggelse i Boutikker, idet den kun omtalte, at alene de, der
vare berettigede til Handel en gros, kunde faa Kreditop
lagsret og at saadanne derfor maatte holde ordentlig Bog
føring og Sortering, hvilket Plakaten forudsatte at kunne
ske, naar Oplagshaverne vare i Besiddelse af Pakhuse, men
den betingede ikke disse. Sagen havde stillet sig saaledes
i en Menneskealder, at en saadan Bestemmelse vilde føre
til, at saa godt som alle Vinhandlerne bleve satte ud af
Stand til at benytte deres Oplagsret, idet en bogstavelig
Fortolkning vilde nødsage dem til at fortolde hele deres
Lager.
„Naar en Vinhandler med Haab om nogenlunde Held
skal etablere sin Handel, maa han leje Lokale paa et søgt,
nærsomt Strøg, tildels indrettet paa en særegen Maade med
Indgange med videre. Lejen heraf er umaadelig dyr, saa
dyr, at en Mand, der ikke har ualmindelige Ressourcer,
næppe kan
leje Boutikken.
Som oftest maa han have
aparte Beboelse, den han mangen Gang ikke kan faa i
samme Hus,
hvor han har Udsalg, end sjeldnere er der i
Huset Pakrum. Han maa derfor behjælpe sig baade af
økonomiske og rent lokale Forhold med sit Udsalg og i
saa Tilfældehenlægge saavel uaftappede
somaftappede
Vine i større Kvantiteter end til den daglige Handel i sin
Boutik, og selv om han kan faa og har Raad til at faa
Pakkælder, vil det høje Overtolddirektorat uden nærmere
Forklaring let indse, at det vil være en byrdefuld, bekostelig
og næsten uoverkommelig Fremgangsmaade for Vinhand
leren at hente hver Flaske eller hvert Anker Vin fra sin
Pakkælder, med andre Ord, enten have sit Udsalg til alle
Tider uassorteret eller, hvis han vil have det assorteret,
aldeles opgive at benytte Kreditoplagets store Gode og for
tolde hver Draabe Vin, forinden det kommer i Udsalget.




