114 / 269
V ESTERBRO
101
fordi Kildevognene, den Gang da Strømmen til Dyre
haven jævnlig gik ad denne Vej, ved St. Hansdags
tider tog Stade her ligesom ved Trianglen. Det gamle
Navn kom atter til Ære ved Opførelsen af Johan-
nes-Kirken.
Vesterbro
havde en absolut Overvægt som For
lystelsesdomæne. Naar Hovedstadens Beboere, ikke
mindst den tjenende Klasse og Smaafolk, der i Ugens
seks Dage havde været indesluttet i den trange By,
om Søndagen i godt Vejr strømmede ud af Portene
til Stadens Omegn, var især Vejen til Frederiksberg
og den smukke Slotshave almindelig.
Først et topografisk Overblik over Vesterbro i den
første Snes Aar af Aarhundredet. Hinsides Stads
graven kom man ud paa en bred Kørevej med dob
belte Alléer, der omkring Frihedsstøtten til begge
Sider udvidede sig i en Halvrunding og fortsattes
omtrent til den nuværende Helgolandsgade; paa den
nordlige Side (højre Side fra Byen) slap Alléen lidt
tidligere op end paa den sydlige. Nord for Friheds
støtten laa i et stort Vænge det bekendte Glacis-
holm, og her mundede Farimagsvejen ud i Vester
bro. Mod Syd løb Vejen til Tømmerpladsen langs
Dronningens Enghave; helt ude ved Tømmergraven
førte en smal Vej til Enighedsværn, hvor Fuglestæn
gerne var rejst paa et rektangulært Stykke Jord, der
skød sig ud i Kalveboderne. Fra Vejen til Tømmer
pladsen (nu Reventlowsgade) strakte den gamle Gaard,
Eutins Jorder sig et godt Stykke ud ad Broen og
umiddelbart Vest for laa Ægypten. Da Englænderne