113 / 269
100
FOR L Y STE LSER UDEN FOR STAD E N S P O R T E
Fyrværkere rejste paa deres Kunst baade i Dan
mark og Norge.
Efter Fyrværkeriernes Ophør var Nørrebro i en
Aarrække temmelig uberørt af Hovedstadens offent
lige Forlystelser. Man kom hyppigere ad den Kant
i Sorgens end i Glædens Ærinde, skønt Kirkegaar-
den ogsaa kunde tjene som Maal for en frisk Spad
seretur; man saa Godtfolk fortære deres medbragte
Spise- og Drikkevarer mellem Gravene i al Gemyt
lighed, og undertiden tog et Par Spillemænd Stade
ved Indgangen og gav for en Styver en moderne
Engelskdans til Bedste. Og Forstaden manglede hel
ler ikke de i Aarene før Bombardementet stærkt
yndede horisontale Gynger; i 1804 omtales en saa-
dan „Lystkane“ paa Nørrebro, i 1807 en anden (eller
maaske var det den samme), som en gammel Vejr
mølle havde maattet gøre Plads for. Offentlige Ma
skeradeballer holdtes nu og da (1821 f. Eks.) paa
Store Ravnsborg, hvor ellers Stadens Klubber (saa-
ledes Det bestandig borgerlige Selskab) havde Som
merværelser. Da Pettolettis Teater aabnedes i 1828,
fik Nørrebro pludselig en forøget, men kun kortvarig
Interesse, thi dels laa Teatret en Tid lang øde, dels
var dets Levetid saare kort.
Hestevæddeløbene paa Blegdamsfælleden i Tredi
verne bragte hver Eftersommer Nørrebro et Par store
Dage, og navnlig „Alléenlyst“ og „Billigheden“ gjorde
gode Forretninger. De to Traktørsteder laa ved en
aaben Plads, der i Trediverne var navnløs, men tid
ligere i Folkemunde kaldtes St. Hans Torv, maaske