112 / 269
FYRVÆRKERIER PAA NØRREBRO
99
Spektakler, at Ildkunstnerne havde de største Van
skeligheder ved at finde en Plads, som Autoriteterne
var tilfreds med, hørte Fyrværkerierne paa Nørre
bro en lille Stund op. Pierre Magito, der havde bi-
staaet Price og ganske øjensynlig var en Mester i
sit Fag, fik dem atter sat i Scene. I Stedet for Soli
tude, som maatte opgives af Hensyn til de omboende
Gartnere, fandtes en Plads ved Store Ravnsborg, der
egnede sig. Magito indrettede et helt Teater for sine
Ildkunster og gav 1804-05 stærkt søgte Forestillin
ger. Trængselen udenfor var saa stærk, at der maatte
posteres Militær, og Interessen saa levende, at Døgn
skribenterne fandt Regning ved at udnytte den. Der
eksisterer endnu en Mellemting mellem en Pjece og
Gadevise med Titel: „En splinternye og morsom
Comoedie forefaldet ved sidste Fyrværkerie uden
Nørreport imellem Jesper Hansen og den gale Kri
stense, hvori de mynstrede de Forbigaaendes Gefjæ-
ser, og følte derefter paa deres egne Næser, da nogle
Raketter truede at falde ned paa deres Næsetipper“
(K. 1804). En Student G. Laugier navngiver sig som
Mester for dette Aandsprodukt.
Fyrværkerierne flyttedes senere tilbage til Vester
bro. En dansk Kunstfyrværker F. C. Mathiesen og
en fransk Ildkunstner J. N. Dupuis gav begge Fore
stillinger derude. Dupuis’ Fyrværkerier (1815-16)
vakte saa stor Opsigt, at Jens Baggesen f. Eks. lod
sig indføre i et af de nærliggende Patricierhjem for
at nyde Skuet fra Husets Have, og senere ind
fandt sig paa selve Fyrværkspladsen. Begge de to