108 / 269
AMAGER — ØSTERBRO
95
der bidrog til Vaudevillens temmelig ufortjente P o
pularitet. Nu og da kunde et omvankende Berider
selskab slaa sig ned i en af Øens Smaabyer, men
maatte saa ogsaa nøjes med det lokale Publikum.
Kun Fastelavnsløjerne havde sine Yndere i bestemte
Kredse af Hovedstadens Befolkning, og i Tyverne
kom man yderligere een Gang aarlig hinsides Lange
bro. Artillerikorpset plejede nemlig i disse Aar i Sep
tember Maaned at afbrænde et Øvelsesfyrværkeri
foran faste Batteri, hvortil der udstedtes Billetter.
Østerbro
var i Kildetiden stærkt befærdet, men laa
ellers hen som en Idyl, svagt befolket, og fattig eller
rettere læns paa landlige Forlystelsessteder — i hvert
Fald inden for Lille Vibenshus, der ligesom Svanholm
og Slukefter hørte til Bedepladserne under Kilde
rejsen. Men disse bekendte Traktørsteder laa uden
for det egentlige Østerbro. Trianglen var den gamle,
langtfra rummelige Stadeplads for Kildevognene.
Største Delen af Pladsen optoges endnu midt i Tre
diverne af et stort Stykke indgrøftet Jord, i Form af
en Triangel, begrænset af tre Veje og rundt om be
plantet med Træer. Deraf Navnet.
Classens vidtstrakte Ejendomme indtog en væsent
lig Del af Forstaden Østerbro, men levnede dog Plads
til adskillige Smaahuse og nogle Værtshuse tillige. Skil
deriet fortæller, at Tilskuerne ved Guldsmed Herzleins
Henrettelse paa Østerfælled i Foraaret 1805 (han
havde taget sin Elskerinde af Dage) efter det blodige
Skuespil strømmede til Værtshusene, hvor der var
Musik og Dans, og navnlig et Værtshus paa Øster