107 / 269
FORLYSTELSER
UDEN FOR STADENS PORTE
N
a a r
Kildetiden var omme, blev Telte og Boder
taget ned i Dyrehaven og Lystigheden fik Ende.
Men Sommeren var endnu inde og Folk længtes ud
i det grønne, naar Hviledagen faldt paa. Intet var
derfor naturligere, end at Dyrehavens Kunstnere
søgte ind mod Byen. Voldene skærmede selve H o
vedstaden, og Skuepladsens Privilegier holdt Kunst
magerne i Ave, navnlig de mere fremragende og der
for farlige, naar de gik for vidt i deres Fremstød
mod Staden. Byens Festlokaler, Lavshusene især,
var heller ingen passende Baggrund for Dyrehavens
Kunstnere, der tog sig bedst ud i landlige Omgivel
ser. Saa snart Autoriteterne tillod det, strømmede de
da til Forstæderne, og driftige Folk indrettede Trak
tørhaver, hvor Publikum kunde nyde Tilværelsen
i det frie.
Mod Syd søgte man sjælden. Kristianshavn var
ganske bymæssig og Amager for de fleste af Stadens
Indvaanere terra incognita. Endnu saa sent som
ved Midten af det nittende Aarhundrede, da „En
Søndag paa Amager“ fremkom, var Kendskabet til
denne Del af Hovedstadens Omegn saare ringe, hvad