119 / 269
106
FOR L Y STE LSER UDEN FOR STAD EN S PORTE
ten var indanket for det høje Kancelli, der faderligen
maatte tage sig af Landets Børns smaa Anliggender
— i Sommeren 1791 opnaaet Tilladelse til at flytte
ud, og slog sig ned paa Gaarden Eutin, hvor der
til Betryggelse for de omboende blev opført en for
svarlig Skydemur. Da man var kommen til Ro paa
Vesterbro i Nærheden af den fornemme kgl. Skyde
bane, fik man selv fine Fornemmelser. Hidtil havde
Selskabet ved sine Fugleskydninger skudt til Fuglen
i en vandret Linje, nu begærede Hjertet en Fugle
stang, saa at Kongefuglen kunde hænge højt til Vejrs;
men om denne Fuglestang maatte der først føres en
haard Kamp — ligeledes for det høje Kancellis Fo
rum. Det gamle Skydeselskab, der støttedes af Ma
gistraten, førte en Række snurrige Argumenter i
Marken for Bevarelsen af dette Privilegium. Det
lykkedes imidlertid det nye Selskab at sætte sine
Ønsker igennem, og i Eftersommeren 1793 bar det
Sejren hjem i Form af et kgl. aabent Brev om at
maatte rejse sin egen Fuglestang. Den sociale Af
stand fra det gamle Selskab var iøvrigt ikke større
end at flere Skydebrødre var Medlemmer af begge
Selskaber.
Et tredje Selskab, der ogsaa tidligere havde holdt
til i Sølvgaden, „Det borgerlige Broderskab“, søgte
ligeledes ud paa Vesterbro i Begyndelsen af Aaret
1800; den gamle indenbys Skydebane var aabenbart
sin Undergang nær, thi den daværende Ejer, den
bekendte Brandmajor og Hofarkitekt Kirkerup, havde
bortlejet Bygningen til militære Sygestuer. Da det