125 / 269
1 1 2
F O R L Y STE LSER UDEN FOR STAD EN S PORT E
højeste Krav, nu maa de gynge og se Linjedansere
og beskue Fyrværkerier og Luftmaskiner, ikke een
Gang om Aaret i Dyrehaugen, ikke een Gang om
Ugen, om Søndag Eftermiddag, men paa enhver Dag
i Aaret, naar det falder Kunstmagerne ind. Forhen
prækede Moralisterne mod fire Ugers Dyrehauge,
nu er Vesterbro en evig Dyrehauge, hvor der ærlig
arbejdes paa at gøre Mennesker til blot sanselige
Dyr. Der er vist ingen Tjenestepige i København,
som jo nu har set et Fyrværkeri, flere Gange set
Linjedansere og gynget . . . . “ Gyngerne, der i disse
Aar havde en meget høj Stjerne hos det brede Pub
likum, synes navnlig at have irriteret Borgerskabet,
og netop paa Vesterbro havde denne Folkeforlystelse
sat en smuk Blomst. Manden, der i Dyrehaven 1804
havde indrettet den nye horisontale Gynge, købte,
da Kildetiden var forbi, en Mølleplads paa Vester
bro, lod Møllen bryde ned og indrette til Gynge.
„Menneskemøllen“, som man kaldte den, havde dag
lig Søgning til langt ud paa Aftenen. „Tjenestepiger,
Haandværkssvende, Tjenestekarle og til Dels ogsaa
Jomfruer med Hatte og Sypunge udgøre denne Gyn
ges Publikum,“ fortæller Skilderiet. „Seksten Gange
rundt koster 4 ¡3 for hver Person, og varer imellem
to til tre Minutter. Naar der ringes med Klokken,
er Fireskillingen fortjent. Trappen, som gaar op til
denne Machine, er bestandig opfyldt med nye Kan
didater, der med Gridskhed vente paa at komme
ind i Stolene, og pukke paa dem, der sidde deri;
thi i Almindelighed er deres Lyst ikke styret, før