123 / 269
1 10
FO R L Y STE LSER UDEN FOR STAD EN S PORTE
spring en offentlig Forlystelse, og satte intet Præg
paa det ydre Liv, ud over det, at Fugleskydningerne
sædvanligvis trak en Del Tilskuere derud. Skyde
banerne for det allerbredeste Publikum, dem nemlig,
der i en Hast kunde indrettes i en stor Port, gav
næsten Folkelivet paa Vesterbro mere Relief, og i
det hele fik denne Forstad omtrent fra Aarhundred-
skiftet en ejendommelig Karakter ved de mange
Gøglere og Kunstmagere, som navnlig efter Kilde
tiden opslog deres Pavluner her.
Vesterbro fik saaledes en vis Afglans af Dyrehavs-
lystigheden. Men det er dog vistnok en Overdrivelse,
naar moderne Forfattere og adskillige Moralprædi
kanter i Datiden fremstiller Vesterbro som en lang
Allé af Gøglerboder, hvorimellem de spadserende
maatte gaa Spidsrod. Ganske vist, naar man gør sig
den Ulejlighed at samle alle disse yderst forskellig
artede Gøglerier og Rariteter paa eet Bræt, er Tal
let legio, men hvert Aar taget for sig, selv de mest
glansfulde, bød næppe paa mere, end Publikum no
genlunde let kunde overkomme.
Navnlig i de første Aar af Aarhundredet faldt maa-
ske det uvante Gøglerleben Byens adstadige Borger-
mænd for Brystet. „Den Forlystelsessyge,“ skrev
Politivennen 1803,' „som nu saa rasende griber om
sig og undergraver det gode hos enhver Klasse, men
stærkest hos den Klasse, som er sanseligst, vil af de
kommende Tider drage et bittert Minde over enhver,
der befordrede den. I forrige Tider var en Søndags
Eftermiddags Spadsering Tjenestefolks og Arbejderes