129 / 269
1 1 6
FOR L Y STE LSER UDEN FOR STADENS PORT E
Paris og Hamborg havde ikke tidligere eksisteret.
„En saadan Forlystelse er hidtil endnu saa ubekendt
hos os som Is og Maskerade vare det i hine plumpe,
borgerlige Tider, da man ikke kørte i prægtige Ekvi
pager og bedrog Gud og hver Mand“ —• hed det
i Skilderiet, da der i 1804 gik Rygter om, at der
skulde indrettes Vauxhall paa Skydebanen.
Søndag Aften den 8. Juni 1806 straalede Chiarinys
nye Vauxhall for første Gang de besøgende i Møde,
der indfandt sig i saa stort Tal, som de beskedne
Forhold tillod det. Fornøjelsen var ingenlunde billig,
man maatte betale fire Mark for en Adgangsbillet;
Beværtningen var tilmed dyr: et Glas Punsch kom
paa en Mark; det var dertil et mindre heldigt
Udslag af Entreprenørens økonom iske Sans, at der
i Lamperne anvendtes Tran i Stedet for Olje, thi
det kunde lugtes over hele Haven og det halve
Vesterbro. Man morede sig imidlertid. Man trængtes
i Dansesalen, hvor der musiceredes og indtoges For
friskninger (der blev ikke danset denne første Aften),
og man promenerede i Haven, som var lang og
smal, og
kunde
have været mere løvrig, men allige
vel med sine fire Rækker kulørte Lamper og Mu
sikken fra Lysthusene tiltalte Publikum, der endnu
ikke var forvænt. En af Datidens Bladmænd tegner
os Øjeblikkets Stemning: de mange brogede Lam
per mellem det grønne Løv, de smukke Damer, der,
klædte som Sylfer, vandrede med deres Chapeau’er
i dette paradisiske Halvmørke, den Glæde og Sorg
løshed, der boede i alles Ansigter, Musikken, som