133 / 269
120
FOR L Y STE LSER UDEN FOR STADENS PORT E
Tempel; Indsenderen fandt, at det „saa simpelt, men
tillige hjerteligt“ tolkede „hans Agtelse og Kærlighed
til Dannerfolket“. Undertiden sendtes ogsaa en Luft
ballon til Vejrs. Fra 1834 var Rosenlunds Herlig
heder indrammet af et straalende Vauxhall, og end
nu senere toges Pavillonen i Besiddelse af Sanger
selskaber, der forlystede Publikum. Værten selv var
et opvakt Hoved og en smagfuld Mand, der paa en
diskret Maade forstod at retlede sit Publikum i smaa
fikse Kundgørelser i Adresseavisen. „Paa en Tid,“
skrev han, „da Musikken er saaledes yndet i vor
Hovedstad, at næsten ethvert dannet Menneske be
handler et Instrument, finder jeg det upassende at
bebyrde musikalske Ører med almindelig Bierfidler-
Musik; jeg ønskede derfor at henvende et dannet
Publikums Opmærksomhed paa en bedre og beha
geligere musikalsk Aftenunderholdning, og efter den
Yndest, Rosenlund i de senere Aar har nydt, og
hvorfor Stedets Ejer er Publikum megen Tak og
uendelig Opmærksomhed skyldig, bliver det mig en
kær og behagelig Pligt, om jeg ved et Arrangement,
som ikke har kostet mig ubetydeligt, kunde frem
deles gøre Stedet værdigt et dannet Publikums Op
mærksomhed.“ Maaske laa Musikken dog lidt for højt
for det Publikum, der indfandt sig paa Rosenlund; i
Stedet for disse Ouverturer og Duetter af Datidens
berømte Operaer, som de 26 Musici gav til Bedste,
tilraadede Recensenterne mere pikante Numre, men
var iøvrigt Entreprenøren megen Tak skyldig for
hans ufortrødne Omhu for Publikums Moro.