134 / 269
RO SE N L UND
1 2 1
Rosenlund var i disse Aar stærkt i Ry. Blandt
Jacob Behrends mange litterære Efterladenskaber
findes ogsaa „En Aftenunderholdning paa Rosen
lund“ (1834), der bestaar af et Forspil, et Mellem
spil, et Bagspil og et Natstykke, og ender med en
Epilog, tilegnet Hr. Kehlet. Omkring Handlingen:
Jomfru P.’s Haab om at faa sig en Mand paa Ro
senlund slynger sig som virkningsfulde Arabesker
en Række Spottegloser, der har Adresse til vidt
forskellige Personer og Forhold, lige fra Grundtvigs
haandgangne Mand, den bekendte Mag. Lindberg
(„Philister Lindetop“) til det skandaløse Smudsblad
„Raketten“ ; om Fyrværkeriet paa Rosenlund dig
ter Behrend:
Ved
U lrichsens
Sole forlystes vort Ø ie
Som Sjæ len ved danske Udgaver af
Bøie.
R akettern e
stige mod H imm elens Sphære,
Men saare sletikke hans Medborgers Ære.
Litteraturelskere maa tilgive, at „Capriciosa“ (der
skriver sig fra 1836) nævnes i samme Aandedræt
som Frugten af Behrends stærkt anløbne Muse. Ca
priciosa hører ganske vist heller ikke til Litteratu
rens Mesterværker, men har dog adskillig mere, og
adskillig noblere litterær Ballast inde og tillige en
Del mere Lokalkolorit, hvad Rosenlund angaar. Her
finder man forherliget baade Koncerten i den kine
siske Pavillon, det skønne Vauxhall og Fyrværker
Ulrichsens Transparenter med „Lanseild“ og den
røde Flamme, der endnu straaler lige friskt i de
naive Folkekomedievers: